Menu
Marie Munk: The Bench, 2019. Foto: Thomas Gorisek
Tilbage til kalenderoversigten

AHC x Bikubenfonden på Folkemødet 2023: Mød billedkunstner Marie Munk og værket The Bench

17. juni 2023 13.00 - 13.30
Folkemødet på Bornholm Sverigesvej 1, 3700 Rønne

AHC x Bikubenfonden på Folkemødet 2023: Mød billedkunstner Marie Munk og værket The Bench

På årets Folkemøde præsenterer Art Hub Copenhagen & Bikubenfonden billedkunstner Marie Munk, som udstiller værket The Bench (2019); en bænk for potentielle nye menneskemøder.

Vi står over for et paradigmeskifte, i forhold til hvordan vi forstår os selv fysiologisk, da vi er til stede mere end nogensinde gennem den digitale virkelighed. Vores virtuelle tilstedeværelse optimerer vores krop, og det kan føles som om, menneskets oprindelige biologi bringes til skamme. Vi bliver mere og mere vant til at være sociale via digitale medier, hvilket får det virkelige liv til at virke konfronterende og kompliceret.

The Bench antyder et paradoks. På den ene side er den en bænk og et sted, hvor nye møder kan opstå. På den anden side er den de ensommes bænk. Folk bruger bænken, men søger oftest væk fra bænkens insisterende konfronterende rum og ind i digitale dagdrømme uden komplicerede konfrontationer. Det biologiske legeme efterlades som en malplaceret klump kød, som fastholdes i den fysiske virkelighed af kødets tyngde.

Værket kan opleves alle dage under Folkemødet foran Folkemødehuset, og om lørdagen den 17. juni kl. 13.00-13.30 kan du desuden møde Marie Munk til en snak om værket og ideerne bag.

~

OM MARIE MUNK

Marie Munks kunstneriske praksis og totalinstallationer centrerer sig om det sted, hvor menneskekroppen møder fremtidens teknologi. Med silikone som materiale og metafor for vores kød og blod undersøger hun, hvad der biologisk definerer os som mennesker i en ukendt fremtid.

~

OM AHC & BIKUBENFONDEN PÅ FOLKEMØDET 2023

Art Hub Copenhagen og Bikubenfonden deltager sammen på årets Folkemødet med et fælles ønske om at styrke kunstens rolle i den offentlige samtale og menneskers bevidsthed. Det gør de med et program bestående af performances på festivalpladsen, en talk på Politikens scene og kunstværker rundt i det offentlige rum, alt sammen med de toneangivende kunstnere: Jessie Kleemann, Kristoffer Akselbo, Marie Munk og Jens Settergren.

AHC x Bikubenfondens kunstprogram på Folkemødet 2023 er tilrettelagt af Karina Lykkesborg.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12