AHC x Art & Activism : Bartek Arobal Kociemba, Julie Nymann & Nicolai Risbjerg
-
Navn:
-
Dato:
-
Format:
Billeder
Til dette års Art & Activism-samarbejde blev tre kunstnere, der tidligere var tilknyttet AHC, udvalgt til at producere nye værker til Roskilde Festival 2025.
Det resulterede i tre tankevækkende, spirituelle og håbefulde projekter af Bartek Arobal Kociemba, Julie Nymann og Nicolai Risbjerg, der hver især formede deres projekter til festivalformatet og primært arbejdede med performance og installation.
På The Yard skabte Arobal en sensorisk atmosfære og et “safer space”, hvor kunst, aktivisme og spiritualitet smelter sammen i installationen Rehearsals of Belonging 2.0 i samarbejde med arkitekt Mikkel Nielsen og komponist Stefan Weglowski. Her blev publikum inviteret til at deltage i interaktive performances og meditationer, der inviterer til fordybelse og refleksion.
Med Nicolai Risbjergs værk Action Man Collecting Sweethearts bragte han den ellers hypermaskuline figur Action Man og hans kærlighedshær rundt på Flokkr og campingpladsen for at sprede kærlighed og flirte med festivalgængere i en deltagende, komisk og flirtende performance.
Da festivalpladsen åbnede, kunne publikum opleve Julie Nymanns installation Vores stæmmer er framtidsdrømme i Glorias foyer, som inviterer publikum til at reflektere over, hvordan vores forskelligheder kan styrke fællesskabet snarere end at skabe splittelser.
Nymann aktiverede yderligere sin lydinstallation Fordelene ved at være ordblind i en koroptræden på Platform, bestående af professionelle sangere og studerende fra VUC Roskilde, som har erfaring med ordblindhed.