Art Hub Copenhagen
Om AHC
AHC – Art Hub Copenhagen – er en dansk kunstinstitution, der målrettet arbejder med at facilitere og accelerere billedkunstneres udvikling og vidensproduktion gennem residency-ophold, researchprogrammer, offentlige arrangementer og partnerskaber.
Ved at tilbyde en bred vifte af forskelligartede og skræddersyede programmer støtter AHC både yngre og mere etablerede kunstnere, kuratorer og forfattere i at udvikle deres praksis, forskning og professionelle netværk for dermed at styrke samtidskunstscenen som helhed.
Derudover er AHC en del af en række tværfaglige samarbejder og partnerskaber både lokalt, nationalt og internationalt med det formål at bringe forskellige mennesker og institutioner sammen og indgå i inspirerende udvekslinger med offentligheden gennem udstillinger, events, vidensdeling og kritisk diskussion.
AHC blev initieret og grundlagt af Bikubenfonden i 2018 og er en nonprofitorganisation med en uafhængig bestyrelse bestående af kunst- og erhvervsfolk og et dedikeret team, der sammen løfter institutionens mission.
Visionen for AHC udspringer af en rapport, udgivet af Bikubenfonden i 2016, som undersøgte den danske kunstscene gennem interviews med forskellige kunstprofessionelle. Rapporten identificerede flere centrale problemstillinger, blandt andet en mangel på arbejds- og atelierpladser i København, ligesom rapporten pegede på initiativer, der kunne skabe et mere tværfagligt, internationalt og bæredygtigt miljø for kunstnere, kuratorer, forskere og forfattere. Resultaterne lagde fundamentet for en ny type kunstinstitution, en proces der i sidste ende førte til etableringen af AHC.
Siden 2019 har AHC ligget på Halmtorvet i Københavns Kødby. I januar 2025 flytter institutionen dog til den nordvestlige del af byen, hvor den vil åbne en række atelierer, værksteder til kunstnerisk produktion og et nyt udstillingssted. På Thoravej 29 vil AHC også blive en del af det professionelle arbejdsfællesskab Thoravej 29.
AHC er primært finansieret af Bikubenfonden med supplerende støtte til sine forskningsværtskaber fra Novo Nordisk Fonden. Andre programmer er støttet af lokale, nationale og internationale partnere og fonde.
Kontakt
ADRESSE:
Thoravej 29, 2400 København NV
Danmark
KONTAKT:
info@arthubcopenhagen.dk
Organisation
BESTYRELSE
Mette Kynne Frandsen
Forperson, adm. direktør hos Henning Larsen
Dina Vester Feilberg
Kunstchef, Bikubenfonden
Mette Marcus
Iværksætter & bestyrelsesmedlem
Gitte Ørskou
Direktør, Moderna Museet Stockholm
David Hilmer Rex
Billedkunstner
Esben Weile Kjær
Billedkunstner
Nima Tisdall
Adm. direktør i Nordic Makers
STØTTET AF



