Menu
Søg

IDA MARIE HEDE : DEN ENDNU UREALISEREDE FORESTILLING

Testing Ground ligger i skæringspunktet mellem vidensproduktion og kunstpraksis, atelier og udstilling. Her kan kunstnere åbne deres processer og reflektere over deres tænkning sammen med publikum eller fagfæller i et mulighedsrum, som de selv sætter rammerne for. I denne Testing Ground er forfatter og dramatiker Ida Marie Hede blevet inviteret af kurator Jacob Fabricius til at skrive en teaterforestilling. Håbet er en dag at iscenesætte forestillingen midt i en totalinstallation, der vil indgå som et led i Fabricius udstillingsserie iwillmedievalfutureyou.

Over fire aftener vil Ida Marie Hede derfor fortolke Fabricius’ udstillingskoncept gennem samtaler med en række inviterede gæster – kunstnere, forskere, arkitekter – for at indkredse både form og stof til den endnu uskrevne forestilling. Som den kryptiske titel iwillmedievalfutureyou peger på, er udgangspunktet en opløsning af tidsbegrebet med et særligt blik på det primitive, absurde, drømmeriske og dystopiske i vores nutid og mulige fremtid. Hede vil sammen med de inviterede spekulere videre over denne opløste tid i en verden filtret sammen af kroppe, stof, arbejde, kapital, begær, indignation, angst og selvoptimering. En verden, der både accelererer alt og samtidig higer mod at finde healende sprækker og akavede fællesskaber. Spørgsmål, der kunne drive samtalerne frem (eller tilbage): Kan vi bruge stofskifte som en prisme til at forstå vores samfund igennem? Hvor mange tider er der i en kyllingenugget? Hvorfor er magten så svær at få øje på? Redder teknologien os fra døden, eller bliver døden bare mere insisterende? Hvem er det, der arbejder her? Bliver det nogensinde for sent med et sorgritual for de for længst glemte? Kan vi bygge nye gravpladser til fremtidens kroppe? Hvert event vil begynde med, at Hede afprøver en kort dramatisk skitse ved at invitere sin gæst til at læse højt sammen med sig. Efter en sådan nervepirrende bugtalerøvelse vil samtalen bevæge sig mere frit.

ARRANGEMENTER:

AHC : Art & Research : Testing Ground : Den endnu urealiserede forestilling I : 28.03.23

AHC : Art & Research : Testing Ground : Den endnu urealiserede forestilling II : 18.04.23

AHC : Art & Research : Testing Ground : Den endnu urealiserede forestilling III :16.05.23

AHC : Art & Research : Testing Ground : Den endnu urealiserede forestilling IV : 13.06.23

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12