Menu
Søg
Richard Hamilton, 'The Critic Laughs', 1971-72; 2014. Foto: Peter Osborne.
Tilbage til kalenderoversigten

Foredrag af Peter Osborne : From Critics to Criticizability 

23. marts 2026 17.00 - 18.30
Art Hub Copenhagen Thoravej 29, 2400 København NV

Vi er glade for at byde professor Peter Osborne velkommen den 23. marts, hvor han holder foredraget From Critics to Criticizability kl. 17.00–18.30!

I mindst tre årtier har der været talt om 'en kritikens krise' i kunstverdenen, efter at de kritiske paradigmer, der blev etableret i midten af det 20. århundrede, har mistet deres troværdighed. Dette har til dels indebåret en tilsyneladende demokratisk reaktion mod institutionaliseringen af bestemte hegemoniske former for 'dømmekraft' – både intellektuelt og institutionelt. Alligevel har den primære effekt været at delegere dømmekraften til markedet.

Foredraget fører den såkaldte 'kritikens krise' tilbage til visse kunstneres reaktioner mod kritikere i slutningen af 1950’erne og 1960’erne og undersøger de efterfølgende konsekvenser, herunder fremkomsten af kunstner-kritikeren samt det bredere fortolkningsparadigme inden for Visual Culture. Foredraget spørger: Er der tale om en egentlig intellektuel krise i kunstkritikken – eller snarere en krise i kritikerens selvforståelse? Foredraget peger på en alternativ tilgang ved at vende tilbage til spørgsmålet om værkernes 'kritiserbarhed'. Hvad gør et værk 'kritiserbart' frem for blot at være genstand for kommentar og subjektiv vurdering? Hvad vil det sige at kritisere et kunstværk i dag?

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Centre for Research in Artistic Practice Under Contemporary Conditions ved Aarhus Universitet.

~

INFO

Foredrag af Peter Osborne: From Critics to Criticizability

23. marts 2026
Kl. 17.00–18.30

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig via dette Billetto-link.
Bemærk, at foredraget foregår på engelsk.

~

OM PETER OSBORNE

Peter Osborne er professor i moderne europæisk filosofi ved Kingston University London og stiftende direktør for Centre for Research in Modern European Philosophy (CRMEP, 1993– ). Fra 1983 til 2016 var han redaktør for det britiske tidsskrift Radical Philosophy. Blandt hans bøger er The Politics of Time: Modernity and Avant-Garde (1995; 2011), Philosophy in Cultural Theory (2000), Conceptual Art (2002), Marx (2004), Anywhere or Not at All: Philosophy of Contemporary Art (2013), The Postconceptual Condition (2018) og Crisis as Form (2022). Han har bidraget med katalogessays til udstillinger på Manifesta 5, Tate Modern, Biennale of Sydney, Walker Art Center Minneapolis, Office of Contemporary Art Norway, National Museum of Art, Architecture and Design i Oslo, Reina Sofia i Madrid, MMK Frankfurt samt til den kommende Robert Ryman-udstilling på Barbican i London i efteråret 2026.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12