SPARK
Kunst- og videnskabsprogrammet SPARK er skabt i samarbejde med Globe Institute ved Københavns Universitet. Initiativet har til formål at fremme meningsfulde udvekslinger mellem kunstneriske og videnskabelige praksisser og at understøtte fælles udforskninger af de store spørgsmål, der former vores forståelse af liv, sundhed og miljø.
Programmet har fokus på at støtte kunstneriske værker, der udspringer af samarbejder mellem kunstnere og forskere., og hvert projektteam består således af mindst én kunstner og én forsker fra Globe Institute.
Programmet giver kunstneren(e) mulighed for i et etårigt samarbejde med forskeren at udvikle og realisere et fælles kunstnerisk projekt, der munder ud i et kunstnerisk værk. De samlede projekter vil blive understøttet af den kuratoriske ekspertise hos Art Hub Copenhagen og afsluttes med en offentlig præsentation af værkerne ved programmets afslutning.
~
SPARK-programmet er blevet til på baggrund af et open call, og udvælgelsen af deltagerne blev forestaget af en jury, bestående af repræsentanter fra Art Hub Copenhagen og Globe Institute samt to eksterne eksperter inden for kunst- og videnskabsfeltet. Udvælgelsen blev foretaget på baggrund af projektidéernes kvalitet, styrken i samarbejdet samt projekternes potentiale for at engagere offentligheden.
Klik på titlerne nedenfor for at se projektbeskrivelserne og for at læse juryens begrundelser for udvælgelse af de enkelte grupper.
Kunstnere
SONJA STRANGE & BARBARA AMALIE SKOVMAND
Forsker
ADRIEN HOUGE
PLANETARY DUST MACHINE – FROM DUST YOU CAME, FROM DUST YOU SHALL REMAIN
Jordens historie begynder med et enkelt støvkorn – en rest fra en nyfødt stjerne. Gennem kollisioner og sammenklumpning voksede disse støvkorn til småsten, som snurrede indad mod deres stjerne og medbragte vandis og organiske molekyler, der med tiden samlede sig til planeter som Jorden. Vi ønsker at skabe en installation med en performativ støvmaskine, der visualiserer Dr. Houges forskning på en konkret og poetisk måde. Det bliver en sanselig maskine, der forener lyd og visuelle elementer for at levendegøre denne kosmiske fortælling.
Juryens begrundelse
Planetary Dust Machine inviterer os til at samles omkring planetdannelse. Fra støv, der driver gennem kosmos, til de ensomme radiobølgers ekko af småsten, der samler sig, bygger værket bro mellem skalaer og rum og inviterer publikum til sammen med kunstnerne og forskeren at deltage i en installation, der afspejler lydene og den fysiske dimension af planeternes tilblivelse. Juryen blev særligt grebet af projektets ambition om at menneskeliggøre formen, skalaen og lydene i de abstrakte processer, der foregår i rummet.
Kunstnere
EMMA HARRIS & LI LINDBLOM
Forsker
GIULIA ZAMPIROLO
TIDAL FRAGMENTS – TRANSFORMATIONS OF MARINE LIFE ACROSS DEEP TIME
Tidal Fragments er et kunst- og videnskabssamarbejde, der omsætter mikroskopiske fragmenter af fortidigt marint liv og deres usynlige økologiske historier til sanselige og erfarelige former. Med udgangspunkt i oldtidsmiljø-DNA fra ålegræs, planteplankton og bakterier bevaret i marine sedimenter fra Kattegat undersøger projektet de langsigtede forandringer i marine økosystemer, og hvordan arter, mennesker og kystmiljøer har udviklet sig sammen gennem årtusinder.
Gennem fælles eksperimenter i laboratoriet og atelieret oversættes disse spor til en omsluttende sanseinstallation, der anvender analog film og skulpturelle former støbt i sand. Projektet forbinder fortidens marine økologier med de hastige forandringer, der finder sted i verdens have i dag.
Juryens begrundelse
Tidal Fragments foreslår at omsætte mikroskopiske fragmenter af fortidigt marint liv til en omsluttende sanseinstallation, der gør usynlige økologiske historier sanselige og tilgængelige for menneskelig perception. Juryen var særligt begejstret for projektets veltilrettelagte tværdisciplinære samarbejde mellem laboratorie og atelier, blandt andet gennem arbejdet med filmstrimlens materialitet, som åbner for nye paralleller mellem filmiske teknikker og laboratorieprocesser.
Kunstner
ZOE LOHMANN
Forsker
ALESSANDRO MEREGHETTI
KEYSTONE
Keystone er et samarbejdsprojekt, der hylder foregangspersoner inden for både natur og kultur. Inspireret af Alessandros forskning i megafaunaens indflydelse på vegetation og dens eftermæle er Keystone et kunstnerisk svar fra drag- og teaterkunstner Zoe Lohmann, som drager paralleller til den arv, queer-innovation har efterladt i store kulturelle revolutioner. Hvem er de byggesten, der holder et økosystem eller et samfund levende og velfungerende? Er det efterfølgende sammenbrud eller den efterfølgende uddøen uundgåelig? Hvilken arv efterlades, og hvordan genopbygger vi? I en tid, hvor vi er vidner til økosystemers kollaps omkring os, samtidig med at kulturelle og politiske forskydninger udvisker queer-synlighed og arv, føles disse spørgsmål ikke blot relevante, men også presserende.
Juryens begrundelse
Keystone er et samarbejdsprojekt, der undersøger begreber som arv, indflydelse og pionerånd på tværs af genetiske og kulturelle udviklingshistorier. Juryen blev særligt optaget af projektets forslag om at lade de visuelle referencer fra Alessandro Mereghettis forskning fungere som æstetiske ankre i Zoe Lohmanns design af et håndlavet, skulpturelt kostume til performance. Juryen vurderede projektet som modigt, ambitiøst og nyskabende og fremhævede det som et pionerprojekt inden for samarbejdet mellem kunst og videnskab.
Kunstner
KIRSTINE AUTZEN
Forsker
ANA PROHASKA
ALL THE SOFT ALWAYS GOES AWAY
I All the Soft Always Goes Away tager kunstner Kirstine Autzen udgangspunkt i gammelt pollen – et mikroskopisk spor med potentiale til at fortælle en langt større historie om dyb tid, evolution og økologisk sårbarhed. Fra pollenkornet vil projektet udfolde sig udad og omfatte træers reproduktionscyklus, skovlandskaberne, hvor pollenet findes, sedimentære arkiver samt forskningsmiljøet på Globe Institute. Projektet er skabt med inspiration fra og i løbende dialog med forskerne bag Mass Flow – Reproduction in a Warming World: Assessing Adaptability of Mass Flowering to Climate Change, ledet af Ana Prohaska.
Juryens begrundelse
All the Soft Always Goes Away inviterer os til at udforske gammelt pollen som et mikroskopisk udgangspunkt, hvorfra vi kan træde ind i en langt større fortælling om dyb tid, evolution og økologisk sårbarhed. Autzen og Prohaska foreslår en metodisk udveksling, der udspringer af en fælles interesse for videnskabelig billeddannelse og arbejdsmetoder præget af både eksperiment og intuition. Juryen blev overbevist af projektets potentiale for gennem billedskabelse at synliggøre fænomener på tværs af skalaer samt af dets stærke og reelt tværdisciplinære samarbejde.