Menu
Søg
Jessie Kleemann, Jens Settergren & Ulrikke Neergaard.
Tilbage til kalenderoversigten

AHC x Bikubenfonden x Politiken LIVE på Folkemødet 2023: Samtale om kunsten i det offentlige rum

15. juni 2023 19.00 - 19.45
Folkemødet på Bornholm Sverigesvej 1, 3700 Rønne

Mød kunstnerne Jessie Kleemann og Jens Settergren samt museumsdirektør for KØS Ulrikke Neergaard til en samtale om kunstens rolle i det offentlige rum og den samfundsmæssige bevidsthedsskabelse af kunstens betydning.

Politikens egen Gudrun Marie Schmidt vil tage publikum igennem en samtale, der kommer til at tage udgangspunkt i de værker, som kunstnerne præsenterer på Folkemødet: Performanceværket Solen i Korset, Korset i Solen af Jessie Kleemann og PROTOTYPE af Jens Settergren.

~

Samtalen finder sted torsdag den 15. juni kl. 19.00-19.30

Location: Politikens scene, Rosengaarden.

~

OM JESSIE KLEEMANN

Jessie Kleemann (f. 1959) er en internationalt anerkendt performancekunstner. Gennem tre årtier har hun været en markant figur på samtidskunstsscenen med sin originale og ekspressive tilgang til videokunst, eksperimentalteater, feminisme, krop og performancekunst. Hendes værk Solen i Korset, Korset i Solen handler blandt andet om Grønland og Danmarks udveksling om identitet i forhandling, over tid, over flag, over sprog og over materialitet i de rød/hvide farver.

~

OM JENS SETTERGREN

Jens Settergren (f. 1989) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2016. I sin kunstneriske praksis arbejder han ofte med kollektive fantasier, science fiction og nutidige mytologier i både skulpturer, installationer og videoværker. Settergrens værker sætter typisk hverdagsgenstande, 3D-figurer og kommercielle billeder ind i en uvant kontekst. På Folkemødet 2023 præsenterer han værket PROTOTYPE (2022); Et digitalt værk, bestående af en række lentikulærtryk, der viser et foster, som undergår en forvandling, idet man går forbi.

~

OM ULRIKKE NEERGAARD

Ulrikke Neergaard er direktør på KØS Museum for kunst i det offentlige rum og er optaget af, hvordan kunsten kan - og skal - udfordre os og skabe engagement omkring samtidens centrale spørgsmål, lokalt, regionalt og globalt.

~

OM AHC & BIKUBENFONDEN PÅ FOLKEMØDET 2023

Art Hub Copenhagen og Bikubenfonden deltager sammen på årets Folkemødet med et fælles ønske om at styrke kunstens rolle i den offentlige samtale og menneskers bevidsthed. Det gør de med et program bestående af performances på festivalpladsen, en talk på Politikens scene og kunstværker rundt i det offentlige rum, alt sammen med de toneangivende kunstnere: Jessie Kleemann, Kristoffer Akselbo, Marie Munk og Jens Settergren.

AHC x Bikubenfondens kunstprogram på Folkemødet 2023 er tilrettelagt af Karina Lykkesborg.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12