Menu
Søg
A man sitting on the ground in a garden like setting
Tilbage til kalenderoversigten

AHC x Performa Biennial 2023 : Søren Aagaard: Cafe Zero - A nomadic smoke and fermentation house with no seasons

8. november 2023 18.00 - 22.30
Performa 2023 Hub 408-412 Broadway (at Canal Street), NY 10013 New York City

AHC har kommissioneret billedkunstner Søren Aagaard til at producere et helt nyt performativt og publikumsinddragende værk til biennalen, Cafe Zero, som er en surreal madlavningssession, hvor publikum inviteres til at deltage i forberedelsen af en menu med lokale fødevarer, mens performere fremfører en dystopisk køkkensamtale iklædt uniformer, designet i samarbejde med den danske designer Anne Sofie Madsen.

Performancen finder sted i Performa Hub:

8. november kl. 18.00-22.30
9. november kl. 18.00-22.30

OM PERFORMA:
Performa New York er en af verdens førende biennaler inden for performancekunst, grundlagt af den internationalt anerkendte kunsthistoriker RoseLee Goldberg i 2003. I år har Art Hub Copenhagen indgået et spændende samarbejde med biennalen og har inviteret otte kunstnere fra både Danmark og udland til at indgå i det tre uger lange performanceprogram i november.

Om Søren Aagaard:

Søren Aagaard (f. 1980, DK) er uddannet kok og kunstner og arbejder med video, skulptur, performance og installationskunst. Især maden og måltidet som en tidsmæssig og performativ begivenhed er vigtige dele af Aagaards praksis. Gennem sin interesse for specifikke produkter og forskellige steders kulturelle, sociologiske og kulinariske historie taler Aagaard om vor tids fænomener som klimaforandringer, sociale hierarkier og dyrkelsen af nostalgi og genialitet i den kulinariske og kunstens verden. Aagaard er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2013 og har desuden studeret på Malmø Kunstakademi. De sidste fem år har han vist sit arbejde og deltaget flittigt i internationale udstillinger, madlavningsprojekter og filmfestivaler.

Læs mere:

https://performa2023.org/cafe-zero-a-smoke-and-fermentation-house-with-no-seasons/

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12