Menu
Billede fra Considered to be Allies performance "Buddies of Water", Miami, Florida. Foto: Kevin Arrow.
Tilbage til kalenderoversigten

BAR x :

Considered to be Allies

29. september 2022 19.00 - 21.00
Art Hub Copenhagen Halmtorvet 27, 1700 København V

Torsdag den 29. september vil Considered to be Allies vise performance værket ”Buddies of Water”.

I værket omdirigeres fortid-nutid-fremtid i en rytme af cirkulære strømninger og tidevand, der lægger op til en fælles reflektion over vores forståelse af menneskeskabte landmasser og det vand, der omgiver dem. Performancen afvikles som en guidet meditation, der sammenblander dårlige special-effects med oppustede narrativer, punkterede bevægelser, velkendte pop sange, og et adapteret input fra offentligheden.

~

Varighed ca 40 min.

Det er gratis at deltage i BAR x, men vi anbefaler, at man sikrer sig en plads ved at hente en gratis billet her.

Performancen er på engelsk.

Efter performancen spiller DJ Adagio for Things et set.

~

How deep is your love?

How deep is your love?

How deep is your love?

I really mean to learn

Cause we're living in a world of fools

Breaking us down when they all should let us be

We belong to you and me

Hvor dyb er din kærlighed? Vi går sjældent dybere end vores kærlighed, dybere ned i det uendelige mørke. Uden for rækkevidde af soluret, der hvor livet ikke følger de lineære love.

De burde lade os infestere øerne hér, som “Agua Mala” i blomstrende ringe af kelp omkring pælene - Pælene viser tegn på tab af tid: Tidevandet der før indikerede havets kommen og gåen spoler tilbage og giver plads til en malplaceret beholder, der krænger sig igennem en omplaceret landmasse. Hvis der er en årsag til disse forhøjninger skal den findes i nuet,

ligesom at årsagen til kølvandet skal findes i motoren på den fremad sejlende beholder.

Værket blev oprindeligt udviklet og performet på baggrund af en invitation fra The Department of Reflection i Miami (US). Considered to be Allies blev bedt om at påtage sig rollen som eksterne eksperter i afdelingens første udgave af en nomadisk programserie, der inviterer kunstnere til at reagere på specifikke omgivelser. Considered to be Allies fik til opgave at undersøge de kunstige øer og det omkransende vand, der udgør Miami Beach. Undersøgelsen blev præsenteret som to spejlede, simultane turer – en der foregik på en bus og en anden på en lille båd. På Art Hub vil Considered to be Allies sammenkæde det hyperlokale perspektiv med det hyperglobale ved at performe undersøgelserne fra Miami sammen med hyperlokale perspektiver fra København – specifikt den potentielle fortid, nutid og fremtid af en helt ny menneskeskabt landmasse: Lynette Holmen.

OM CONSIDERED TO BE ALLIES

Considered to be Allies er en kunstnerisk duo, der består af Mie Frederikke Fischer Christensen (DK, 1989) og Margaux Parillaud (FR, 1989). De to har arbejdet sammen siden 2014, hvor de med et fælles afgangsprojekt afgik Cum Laude fra De Rietveld Academie i Amsterdam. Considered to be Allies udstiller internationalt og kan i sommeren 2022 opleves i Danmark på blandt andet Art Hub den 2. juni og på Tegners Museum og skulpturpark fra den 19. juni til den 14. august.

Kunstnerisk afsæt

Vi er en fransk/dansk kunstduo og siden 2014 har vi arbejdet under navnet Considered to be Allies. Vores praksis er en dynamisk vekselvirkning, mellem vores individuelle oplevelser af virkeligheden og vores indbyrdes forhold. Vi anser vores arbejde som en politisk praksis, der sammensmelter vores dualitet i én fælles enhed og bevidst modarbejder samtidens polarisering. Vores arbejde er interesseret i medieringer og stiller spørgsmål til hvordan vores virkelighedsopfattelse og meningsdannelse influeres af historie, mytologi, popkultur og underbevidsthedens “kollektive hukommelse.” Ofte skaber vi en indgangsvinkel til vores værker igennem velkendte klichéer og tendenser, der er håndgribelige, overfladiske symptomer på bagvedliggende problematikker, vi ønsker at afsøge. Med afsæt i det kendte og trygge, tager vi på rejser, der følger cirkulærer strukturer igennem evige loops og huller. Vi skubbes gradvist ud af kurs til vi lander i en absurd og forvrænget virkelighed. Her placeres vi lige netop så langt fra hverdagen, at vi kan reflektere over den med en ny distance. Det er dog vigtigt for os at vi ikke mister “jordforbindelsen”. Derfor rodfæstes vores praksis i materialitet og en nysgerrighed på materialers ukontrollable egenskaber. Det kommer til udtryk i kostumer, sets, rekvisitter og installationer som ligestilles med vores teoretiske afsæt. Vi vil gerne undersøge, hvordan kreative processer kan skabe muligheder for nye fortællinger og gentænke forudindtagelser om universets stoflighed og vi vil gerne skabe nye værker, der forbinder det spirituelle og mystiske, med hverdagens materielle liv.

OM BARx

Art Hub inviterer en kunstner eller kunstnergruppe til at præsentere eller fremføre et kunstnerisk værk. Eventserien hedder BAR x, fordi aftenens kunstneriske program akkompagneres af drinks og efterfølgende DJ-set. En social og stemningsfuld ramme for den intime, kunstneriske oplevelse.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12