Menu
Detalje fra The Archeological Sandwich af Emilie Bausager vist på Kunsthal Charlottenborg ved afgangsudstilling 2019. Foto: David Stjernholm.
Tilbage til kalenderoversigten

Free Lunch Series :

Emilie Bausager

17. maj 2022 12.00 - 13.00
Art Hub Copenhagen Halmtorvet 27, 1700 København V

Tirsdag den 17. maj inviterer Art Hub til Free Lunch med kunstner Emilie Bausager.

Man kan i øjeblikket se værket ”The Archeological Sandwich” af Bausager udstillet i Art Hubs vinduer som del af udstillingen THE ONES WHO EXIST DESPITE OF OR BECAUSE OF OR INSTEAD OF OR AFTER THE FACT OF kurateret af Arrange the Ants. Samtalen ved frokosten vil tage udgangspunkt i dette værk, men også komme mere generelt omkring Bausagers praksis.

Du kan læse mere om værket og udstillingen her.

Emilie Bausager har inviteret kurator Julie Marie Mønsted fra Arrange the Ants og kunstner Mads Juel til at deltage i samtalen.

~

Hvis du ønsker at deltage i frokosten, skal du sende en mail til rsvp@arthubcopenhagen.dk seneste søndag den 15. maj.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.

Samtalen er på dansk og der serveres et vegetarisk måltid.

~

OM EMILIE BAUSAGER

Emilie Bausagers (f.1992) praksis arbejder med historiens fluiditet og umuligheden af tilstrækkelig repræsentation. Ved at bruge anakronismen som et tilbagevendende greb i sit arbejde, skaber hun en spænding mellem nysgerrighed, indsigt, tyngde og humor. Bausagers værker er ofte forankrede i landskaber – konstruerede eller ej – og tager ud fra dette ofte form som installationer bestående af materialer og genstande som farvet glas, keramik, objet trouvé, tekst og tryk.

Emilie Bausager har en MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2019) og har for nylig vist værker i Augustiana Skulpturpark (Augustenborg), Sydhavn Station (København), SOL (Nexø), Den Frie (København) og SKAL Contemporary (Skagen).

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12