I foråret 2024 præsenteres Art Hub Film Club i den københavnske biograf Vester Vov Vov af den Berlin-baserede kunstner Loretta Fahrenholz, som vil vise et udvalg af film, der dykker ned i fremkomsten af filmproduktion i 1970'erne og 1980'erne, ansporet af kvindebefrielsesbevægelserne.
Forevisningsserien starter med filmværket Two A.M. af Loretta Fahrenholz, som er en fantasyfilm baseret på eksilromanen Nach Mitternacht (Efter midnat) af Irmgard Keun - en profetisk, sort humoristisk roman om nazisternes opståen, skrevet efter Keuns flugt til Holland i 1937.
Two A.M. beskæftiger sig med nutidige former for overvågning og social kontrol og følger en gruppe menneskers indbyrdes forbundne private lidenskaber og kriser i et øjeblik, hvor det større sociale fjeder er viklet så stramt, at det til enhver tid kan knække.
~
Loretta Fahrenholz: Two A.M.
21. marts 19.00 - 21.00
Vester Vov Vov
Absalonsgade 5
1658 København V
Det er gratis at deltage i filmvisningen, men det er obligatorisk at reservere en plads på forhånd.
Book din(e) plads(er) her.
~
OM ART HUB FILM CLUB
med Loretta Fahrenholz
I foråret 2024 vil Art Hub Film Club, præsenteret af kunstneren Loretta Fahrenholz, indeholde et udvalg af film, der dykker ned i fremkomsten af filmproduktion i 1970'erne og 1980'erne i Berlin, ansporet af kvindebefrielsesbevægelserne. Kvindelige instruktører genforhandlede den mandsdominerede New German Cinema og eksperimenterede med yderst subjektive, vidt forskellige former for filmiske udtryk. Alle film er præget af deres trods mod kommercielle normer, og søger at opfinde nye sprog for politisk filmskabelse. Ved at overføre disse metoder og fortællinger til en nutidig kontekst gentager Fahrenholz denne tradition, og skaber et overlap af tidsligheder.
Filmene Two A.M. af Loretta Fahrenholz, Is This Fate af Helga Reidemeister og Ticket of No Return af Ulrike Ottinger repræsenterer hvad filmskabelse har været for mange kvinder på tværs af årtier og rundt om i verden, et terræn af feministisk kamp og en måde at ikke kun at forholde sig til samfundet på, men omskabe det.
FILMVISNINGER på Vester Vov Vov
21. marts 2024, kl. 19.00 - 21.00
Loretta Fahrenholz: Two A.M.
22. april 2024, kl. 19.00 - 21.00
Helga Reidemeister: Is This Fate
23. maj 2024, kl- 19.00 - 21.00
Ulrike Ottinger: Ticket of No Return
~
OM LORETTA FAHRENHOLZ
Loretta Fahrenholz er filmskaber og billedkunstner baseret i Berlin. Hendes igangværende undersøgelser af nutidige medieforhold improviserer en decideret post-filmisk tilgang til film, der udforsker den sociale virkelighed i dag. Ofte med henvisning til mainstream-genrer som sci fi, rom com og fantasy, konstruerer kunstneren hybride doku-fortællinger, hvor skærmen begynder at fungere som en grænseflade mellem emner og institutioner, det virkelige og det programmerede.
Fahrenholz’ værk er blevet vist internationalt, herunder soloudstillinger i Kunsthalle Bergen, Berlin (2023); Kölnischer Kunstverein (2022); n.b.k. – Neuer Berliner Kunstverein (2021); mumok – Museum of Modern Art Ludwig Foundation, Wien (2018); Fridericianum, Kassel (2016); Stedelijk Museum, Amsterdam (2016) og Kunsthalle Zürich (2015). Samt filmvisninger på Ann Arbor Film Festival (2019, 2020, 2021); Kurzfilmtage Oberhausen (2014, 2020); Institute of Contemporary Arts, London (2019); Image Festival Toronto (2016); Museum of Contemporary Art, Miami (2015); og Anthology Film Archives, New York (2015).