Menu
Jonas Georg værksted for æstetik forside
Tilbage til kalenderoversigten

Testing Ground :

VÆRKSTED FOR ÆSTETIKs samtaler om praksis #1

30. august 2022 18.30 - 20.30
Vester Vov Vov Absalonsgade 5, 1658 København V

Hvad er skrift? Hvad er ‘viden’? Hvad ligger der i, og hvad kan der lægges i, begrebet kunstnerisk forskning? Det vil VÆRKSTED FOR ÆSTETIKs samtaler om praksis – kunstnerisk forskning i teori, skrift og udsigelse - som Jonas Georg Christensen præsenterer – bidrage til at undersøge.

Første gang er tirsdag d. 30. august. Her præsenteres en redigeret samtale mellem kunstnerne Eva la Cour og Jonas Georg Christensen, om Eva la Cours forskning og afhandling der blandt andet handler om guide-figuren, Svalbard og mediering.

Der er tale om udvekslinger mellem udøvende kunstnere, teoretikere og forskere. Udgangspunktet for samtalerne er personlige, såvel som generelle spørgsmål om begrebet praksis. Det vil sige nogle af de spørgsmål som Jonas Georg Christensen stiller sig selv om hvad kunstnerisk forskning mon kan være, og endvidere, hvordan det er muligt at redegøre for sine erfaringer med en skabende såvel som teoretisk praksis. Vi vil via samtalen som format behandle spørgsmålene sammen med en række kollegaer der også arbejder udforskende. Igennem samtalerne forsøger vi, hver især, at sætte ord på måderne som vi går i værkstedet på. Arbejdet foretages således ved – afprøvende – at stille og formulere spørgsmål dialogisk. Spørgsmål om viden.

Fra august – den sidste tirsdag i måneden, kl. 18.30–20.30 –, præsenteres samtalerne som lyd- og tekstmontager i biografrum. Efter hver visning følger vi op på samtalerne, nu med publikum som tredje part.

Alle seancer foregår i Vester Vov Vov, Absalonsgade 5, 1658 København V.

Værkstedet er udarbejdet i samarbejde med Art Hub Copenhagen som en del af programmet Testing Ground.

~

Det er gratis at deltage i seancen, men vi anbefaler, at du sikrer dig en plads ved at hente en gratis billet her.

Arrangementet foregår på dansk.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12