Why Words Now :
Mitch Speed: The Pitch Writer - a story about love, work, and terror
Tirsdag den 10. november afholdes tredje event i serien, og hertil har Art Hub og Det Kgl. Danske Kunstakademi inviteret kunstner og forfatter Mitch Speed.
"At skrive er som at pitche. Faktisk synes det at skrive nogle gange som intet andet end at pitche. Igen og igen sender du dine ideer afsted i håb om at få svar. Og hver gang stiller du det samme simple spørgsmål: “Her er en idé. Vil du have den?”. På trods af dets enkelthed skjuler spørgsmålet en verden af psykologisk kompleksitet og rammer de bekymringer, som er centrale i samtidens prekære økonomi. At pitche er at stille spørgsmålet: “Hvorfor nu ord?” Og endda: “Hvorfor nu mig?”
~
Forelæsningen finder sted på Billedhuggerskolen på Det Kgl. Danske Kunstakademi, tirsdag den 10. november kl. 18.
På grund af Covid-19 tilbydes kun et begrænset antal pladser. Både mundbind og håndsprit er tilgængelig.
Forelæsningen er på engelsk.
OM MITCH SPEED
Mitch Speed er en kunstner og forfatter, baseret i Berlin. Hans bog “Mark Leckey: Fiorucci Made Me Hardcore” blev fornyligt udgivet af Afterall Books.
OM WHY WORDS NOW
Why Words Now er en serie af forelæsninger, som udspringer af ønsket om at introducere det københavnske publikum for nogle af nutidens vigtigste tænkere. I en undersøgelse af de mange ord, som omgiver kunsten, bringer Art Hub i partnerskab med Billedhuggerskolen på Det Kgl. Danske Kunstakademi internationale kunstnere, kritikere, kuratorer og kunsthistorikere til byen, som alle på forskellig vis vil besvare spørgsmålet om, hvad sprogets rolle er og kan være i billedkunstens rum. Why Words Now er kurateret af Simon Dybbroe Møller, billedkunstner og professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi, og Helga Just Christoffersen, kurator og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Why Words Now er generøst støttet af Statens Kunstfond.