Menu

Thoravej 29

17. september – 31. oktober 2021
tors-søn 13-18

Thoravej 29
2400 København NV

Installationsbillede fra ”Everything is Simple and Beautiful, and You are My Friend (En udstilling for børn)”, kurateret af Institut Funder Bakke, Painter (1995) af Paul McCarthy (Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk). Foto: David Stjernholm / @david_stjernholm

I 2023 flytter Art Hub fra sine nuværende lokaler på Halmtorvet i København og ind i en til den tid nyrenoveret bygning på Thoravej i Københavns nordvestkvarter. Men inden renoveringen går i gang, har Art Hub i samarbejde med Bikubenfonden, der ejer bygningen, givet fem kuratorer mulighed for at omdanne hver deres etage til et midlertidigt udstillingsrum, der præsenterer værker af en eller flere samtidskunstnere.

De fem kuratorer er: Feminist Collective With No Name (FCNN)Institut Funder BakkeCulture Art Society (CAS)Kristian Vistrup Madsen og Mette Woller.

Værker og bidrag af følgende kunstnere indgår i udstillingen:

Jeannette Ehlers, Santiago Mostyn, Nikhill Vettukattil, Jelsen Lee Innocent, Andromeda 8220 v. Aysha Amin, Tolia Astakhishvili, Bamses Billedbog, Karim Boumjimar, Lydia Östberg Diakité, D.N.A., Rochelle Goldberg, Liv Latricia Habel, Mia Edelgart / Sebastian Hedevang, Noah Umur Kanber, Paul McCarthy, Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye, Vera Palme, Michala Paludan, Spaghetti Clurb og Young Boy Dancing Group m.fl.

Yderligere information om de fem etager.

Da de fem kuratorer har fået fri hænder til at lave den udstilling, de hver især synes egner sig bedst til lokalerne, er der ikke en enkelt sammenhængende tematik, som binder de fem etager sammen. Dog kan der i valget af både kunstnere og værker ses nogle fælles træk på tværs af de fem etager, der på forskellige måder handler om identitet, køn, krop og udforskning af det arkitektoniske rum.

Udstillingerne på Thoravej 29 vil blive suppleret af et program, hvor kuratorer, kunstnere og værker på forskellige måder bliver præsenteret. Yderligere information om programmet offentliggøres løbende i vores kalender.

Folder til udstillingen.

Billeder fra udstillingen.

I samarbejde med Bikubenfonden.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12