Art Hub Film Club
Featuring Jane Jin Kaisen
I efteråret 2022 blev filmklubben præsenteret og kurateret af kunstner Jane Jin Kaisen.
Filmklubprogrammet bød på et udvalg af eksperimenterende film, der arbejder med de komplekse geopolitiske, historiske og spirituelle kulturer i Asien, såvel som filmmediet som en kritisk, multisensorisk og selvrefleksiv kunstform.
FILMVISNINGER I HUSETS BIOGRAF
5. oktober 2022: Night Passage af Trinh T. Minh-ha. Præsenteret af Jane Jin Kaisen og Guston Sondin-Kung
2. november 2022: Film af Riar Rizaldi, Asia Bazdyrieva & Solveig Suess, og Ho Tzu Nyen præsenteret af Jane Jin Kaisen og Abhijan Toto (Forest Curriculum)
7. december 2022: Community Parting og special surprise screening af Jane Jin Kaisen
OM JANE JIN KAISEN
Jane Jin Kaisen (f. 1980 på Jeju i Sydkorea, bor i København), billedkunstner, filmskaber og professor ved Skolen for Mediekunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Hendes praksis er præget af omfattende tværfaglig research og engagement med diverse samfund. Kaisen er kendt for stærke mangefacetterede, performative, poetiske og flerstemmige feministiske værker, hvor fortid og nutid relateres til hinanden.
Gennem emner som hukommelse, migration, grænser og oversættelse aktiverer Kaisen et område, hvor subjektive oplevelser og legemliggjort viden møder større politiske fortællinger. Hendes arbejde formidler og medierer repræsentation, modstand og forsoning og skaber dermed alternative genealogier og steder for den kollektive genkomst.
Kaisen repræsenterede Korea ved den 58. Venedigbiennale i 2019 med filminstallationen Community of Parting i udstillingen History Has Failed Us, but No Matter kurateret af Hyunjin Kim og har deltaget i biennaler i blandt andet Liverpool, Gwangju og Jeju. I 202 modtog hun ”Årets Udstilling” af AICA – International Association of Art Critics, Denmark for udstillingen Community of Parting på Kunsthal Charlottenborg. I 2022 modtog hun et tre-årigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Seneste solo-udstillinger inkluderer Parallax Conjunctures på Museum of Contemporary Art Detroit (2021) og Community of Parting på Art Sonje Center (2021).