Art Hub Film Club
Featuring Loretta Fahrenholz
I foråret 2024 blev Art Hub Film Club præsenteret af kunstner Loretta Fahrenholz, som viste et udvalg af film, der dykkede ned i fremkomsten af filmproduktion i 1970’erne og 1980’erne i Berlin, ansporet af kvindebefrielsesbevægelserne.
I 1970’erne og 1980’erne genforhandlede kvindelige instruktører den mandsdominerede New German Cinema og eksperimenterede med yderst subjektive og vidt forskellige former for filmiske udtryk.
Alle film, udvalgt til denne Art Hub Film Club, er præget af deres trods mod kommercielle normer og søger at opfinde nye sprog for politisk filmskabelse. Ved at overføre disse metoder og fortællinger til en nutidig kontekst gentager Fahrenholz denne tradition og skaber et overlap af tidsligheder.
Filmene Two A.M. af Loretta Fahrenholz, Is This Fate af Helga Reidemeister og Ticket of No Return af Ulrike Ottinger repræsenterer, hvad filmskabelse har været for mange kvinder på tværs af årtier og rundt om i verden; et terræn af feministisk kamp og en måde ikke kun at forholde sig til samfundet på, men omskabe det.
FILMVISNINGER på Vester Vov Vov
21. marts 2024, kl. 19.00 – 21.00
Loretta Fahrenholz: Two A.M.
24. april 2024, kl. 19.00 – 21.00
Ulrike Ottinger: Ticket of No Return
29. maj 2024, kl- 19.00 – 21.00
Helga Reidemeister: Is This Fate
OM LORETTA FAHRENHOLZ
Loretta Fahrenholz er filmskaber og billedkunstner baseret i Berlin. Hendes igangværende undersøgelser af nutidige medieforhold improviserer en decideret post-filmisk tilgang til film, der udforsker den sociale virkelighed i dag. Ofte med henvisning til mainstream-genrer som sci fi, rom com og fantasy, konstruerer kunstneren hybride doku-fortællinger, hvor skærmen begynder at fungere som en grænseflade mellem emner og institutioner, det virkelige og det programmerede.
Fahrenholz’ værk er blevet vist internationalt, herunder soloudstillinger i Kunsthalle Bergen, Berlin (2023); Kölnischer Kunstverein (2022); n.b.k. – Neuer Berliner Kunstverein (2021); mumok – Museum of Modern Art Ludwig Foundation, Wien (2018); Fridericianum, Kassel (2016); Stedelijk Museum, Amsterdam (2016) og Kunsthalle Zürich (2015). Samt filmvisninger på Ann Arbor Film Festival (2019, 2020, 2021); Kurzfilmtage Oberhausen (2014, 2020); Institute of Contemporary Arts, London (2019); Image Festival Toronto (2016); Museum of Contemporary Art, Miami (2015); og Anthology Film Archives, New York (2015).