Art Hub Film Club er tilbage. Denne gang inviterer vi dig til at tage en tur til skræmmende side gennem fire forskellige filmprogrammer, kurateret af Søren Thilo Funder (DK), Aaron Moulton (US), Emilie Alstrup (DK) og Klara Hobza (CZ) .
De forskellige filmprogrammer forholder sig til det overordnede tema Into the Dark We Enter og vil udforske gyser-æstetik i sammenhæng med en nutid, der er indlejret i rædsel: krigens rædsel, rædslen ved klimaforandringer, rædslen ved økonomisk magt og rædsel for politisk forfølgelse.
Det første visningprogram i denne sæson er kurateret af kunstneren Søren Thilo Funder med titlen Predators og består af fire film. Det ene er et nyligt værk af Søren Thilo Funder, mens de tre andre er værker, der på forskellige måder bliver ved med at forfølge ham. Det, der forbinder de fire film, er, at de alle på en eller anden måde kredser om forestillingen om et rovdyr. Men rovdyrene i filmene kan ikke identificeres med det samme, og det udefinerbare kommer til udtryk gennem deres hensigter, rationale, handlefrihed og i forhold til kroppes afgræsninger.
I Sud Vikal af Apichatpong Weerasethakul begiver et filmhold sig ind i den mørke skov på jagt efter en sjælden fugl, der lever af andre skabningers blod. I The Fall af Jonathan Glazer klamrer en person sig til de øverste grene af et træ, mens en gruppe mennesker nede på skovbunden ryster stammen gentagne gange, indtil grebet er tabt, og personen falder i, hvad der virker som en evighed. I The Backrooms (Found Footage) af Kane Pixels finder en person med et kamera sig selv fanget i en labyrint af et øde kontorlokale for kun at opdage, at han ikke er alene. Og endelig, i Archipelago (No one is an island) af Søren Thilo Funder, kredser en gruppe investeringsbankfolk rundt i de dunkle hotelgange i et konferencecenter og venter på det nært forestående øjeblik, hvor hovedet endelig er adskilt fra kroppen.
~
INFO:
Art Hub Film Club: Into the Dark We Enter
Del I med Søren Thilo Funder: Predators
7. november 2024, 19.00 – 21.00
Vester Vov Vov
Absalonsgade 5
1658 København V
Billetter er gratis, men reservation er nødvendig. Find dine billetter her.
Læs mere om denne sæsons filmprogram her (på engelsk).