Menu
Søg
Fra The Touch af Lina Hashim. Foto: Søren Solkær.
Tilbage til kalenderoversigten

Free Lunch Series :

Lina Hashim

20. marts 2022 12.00 - 13.30
Art Hub Copenhagen Thoravej 29, 2400 København NV

Den 22. marts inviterer Art Hub til Free Lunch sammen med kunstner Lina Hashim. Under frokosten vil Hashim fortælle om sin praksis med udgangspunkt i værkerne Uden vind (2012), Unlawful Meetings (2014), Suicide Bombers (2016) og The Touch (2020). Derudover vil Hashim, hvis der er tid, præsenterer sit igangværende arbejde og research.

Lina Hashim har inviteret filosof og ph.d. Hasib Nasiri med til frokosten som samtalepartner. Nasiri arbejder bl.a. med islamisk-feminisme, og vil i samtalen kontekstualisere Hashims praksis på baggrund af islamisk-feministisk kritik af den europæiske kunsthistories koloniale dimension. Derudover har Hashim inviteret Anders Thrue Djurslev med som samtalepartner. Djurslev er ph.d studerende ved Aarhus Universitet og dramaturg på Teater Sort/Hvid. Djurslev var dramaturg på værket The Touch (2020).

~

Hvis du ønsker at deltage i frokosten, skal du sende en mail til rsvp@arthubcopenhagen.dk seneste søndag den 20. marts.

Det er gratis at deltage, men der er et begrænset antal pladser.

Samtalen er på dansk og der servers et vegetarisk måltid.

~

OM LINA HASHIM

Lina Hashim, kunstner og performer, født i Kuwait City I 1978, bor og arbejder i København. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2020. Et gennemgående tema i Hashims praksis er en undersøgelse og afdækning af aspekter af islam, der normalt er gemt væk for offentligheden. Hendes undersøgelser har ikke et blasfemisk sigte, men indgår i en kritisk og nuanceret dialog med religionen. Hashim har selv sagt: ”hvis Islam er et teaterstykke, vil jeg vise, hvad der sker backstage”. Hashim arbejder i sine undersøgelser med et dobbeltblik på Islam: dels som muslimsk opdraget kvinde og dels som den kritiske betragter. Ydermere rummer Hashims værker et feministisk aspekt, mest tydeligt i værket Uden vind (2012) bestående af billeder af muslimske kvinders hår under tørklæderne. I værket Unlawful Meetings (2014) behandles den seksuelle dobbeltmoral blandt andet gennem en fremvisning af, hvordan kyskheds dogmer går langt hårdere ud over muslimske piger end drenge. I værket Suicide Bombers (2016) sættes fokus på overbevisningen om at kvindelige selvmordsbombere i paradiset får en ganske anden status end de mandlige. Med Hashims seneste værk The Touch (2020) fortæller hun, gennem lecture-performance, dans og installation, om sin egen historie som en kvinde, der forsøger at kaste sin voldelige eksmands forbandelse af sig.

OM FREE LUNCH SERIES

Art Hub er dedikeret til at skabe udveksling mellem yngre kunstnere. Hver anden tirsdag inviterer Art Hub derfor kunstscenen og offentligheden til Free Lunch Series; en uformel samtale med en ung, professionel billedkunstner over en frokost. Kunstneren inviteres til at tale om sin praksis, sin aktuelle research eller nye ideer – og til at dvæle ved spørgsmål, der er en del af enhver kunstnerisk praksis.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12