Menu
Søg
Tilbage til kalenderoversigten

OPEN CALL :

Summerworks 2025

10. marts 2025 23.59
Art Hub Copenhagen Thoravej 29, 2400 København NV

Er du kunstner med en særlig interesse i grafik- og trykproduktion? Så kan du nu søge om at deltage i vores residencyprogram Summerworks i New York i juli 2025. Deadline for ansøgning er mandag den 10. marts kl. 23.59. 

I samarbejde med The Elizabeth Foundation for the Arts (EFA) tilbyder Art Hub Copenhagen (AHC) endnu engang fire kunstnere en måneds residency i New York med ophold på Academic Guest House. Residency-programmet fokuserer på grafisk produktion og på at udvikle deltagernes netværk i et internationalt miljø. 

Som en del af Summerworks får residenterne adgang til Robert Blackburn Printmaking Workshop, hvor der tilbydes introduktionskurser til forskellige trykketeknikker og værkstedets specialiserede faciliteter. Residenterne vil få 24-timers adgang til et fællesatelier hos EFA, som også vil facilitere ekskursioner og studiovisits med eksterne aktører.  

Residenterne forventes at deltage i EFAs program, der blandt andet består af et open studio. Ud over opholdet i New York skal man som resident deltage i to til tre forberedelsesmøder hos AHC på Thoravej i København. Disse møder finder sted i maj og juni 2025 og giver residenterne mulighed for at stille spørgsmål og møde hinanden samt EFA online. Kurator og projektleder Marie Braad Larsen vil hjælpe med at koordinere og forberede opholdet. 

HVEM KAN SØGE? 

AHC værdsætter diversitet højt. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, etnicitet, seksuel orientering og identitet at søge. 
 
Summerworks er åbent for alle færdiguddannede, professionelle kunstnere, der har base i Danmark og er berettiget et ESTA-visum (man er selv ansvarlig for at ansøge om ESTA og det er påbudt at have egen rejseforsikring). 

Der er følgende krav til ansøgeren: 

• Erfaring med traditionel grafik og grafisk produktion. 

• Interesse i at udvide netværk ved at deltage i EFA-programmet, herunder kurator-, atelier- og galleribesøg, studieture og sociale arrangementer. 

• Deltagelse i forberedelserne og afviklingen af open studio på EFA. 

• Deltagelse i to-tre møder i maj og juni forud for opholdet (dels i København, dels online). 

• Mulighed for at være til stede i New York som minimum i perioden 1. – 31. juli 2025. 

• Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at søge Summerworks, hvis du allerede har deltaget i AHC’s Art Hub Residency eller Residency To Go indenfor de seneste tre år. 

SUMMERWORKS 2025 INDEHOLDER: 

• Dækning af rejseudgifter (fly tur/retur CPH/NYC). 

• Indkvartering i Academic Guest House i individuelle lejligheder. 

• 24-timers adgang til et fællesatelier på 34 m2 hos EFA. 

• Gratis adgang til EFA’s Robert Blackburn Printmaking Workshop inden for arbejdstiden (ons-søn kl. 12.00–19.00). Se listen over faciliteter her

• Adgang til mødelokale hos EFA. 

• En introduktion til den lokale kunstscene samt ekskursioner, atelierbesøg med kuratorer og kritikere. 

• Open Studio-arrangement hos EFA. 

• Et mindre beløb til dækning af produktionsudgifter, deltagelse i workshops og undervisning. 

SÅDAN SØGER DU: 

Din ansøgning skal skrives på engelsk og indeholde følgende: 

• Kort motiveret ansøgning (max. 1 A4-side) 

• CV (max. 1 A4-side) 

• Eksempler på dit arbejde (max. 2 A4-sider) 

• En kort biografi på engelsk (max. 150 ord), der efterfølgende kan bruges i forbindelse med præsentation på Art Hub Copenhagen og EFA’s formidlingsplatforme. 

Ansøgningen skal indsendes som én samlet PDF-fil (max 5 MB) til ansogning@arthubcopenhagen.dk. Skriv ’Summerworks 2025’ i emnefeltet. 

Ansøgningsfrist: 10. marts 2025 kl. 23.59. 

Ansøgningerne vil blive bedømt af en jury bestående af i alt tre kunstfaglige kapaciteter; to eksterne medlemmer samt en repræsentant for Art Hub Copenhagen. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte kurator og projektleder Marie Braad Larsen på mb@arthubcopenhagen.dk 

OM ELIZABETH FOUNDATION FOR THE ARTS (EFA) 
EFA er en velgørende organisation, som specifikt arbejder med at give kunstnere inden for alle fagområder adgang til værksteder og arbejdsmiljø, der understøtter deres kunstneriske udvikling. Robert Blackburn Printmaking Workshop (RBPMW), som drives af EFA, er det ældste community-printværksted i USA. RBPMW er ikke kun et værksted, der giver professionelle kunstnere mulighed for at arbejde med tryk i kvalitetsfaciliteter, RBPMW er også forpligtet på at inspirere og fremme et mangfoldigt kunstnerisk samfund. Læs mere her. 

OM ACADEMIC GUEST HOUSE, BIKUBENFONDEN 
Academic Guest House er en del af en palæ-ejendom beliggende i en stille sidegade tæt på Central Park, New York. Huset rummer fuldt møblerede og indflytningsklare lejligheder. Som resident får du din egen lejlighed, men da du deler hus med andre, er det vigtigt at tage hensyn til fællesskabet. Bemærk venligst, at Academic Guest House ikke tilbyder indkvartering til kærester, ægtefæller eller børn. Læs mere her. 

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12