Wintanworks : Præsentation: Halimatu Iddrisu
-
Navn:
-
Dato:
-
Format:
Billeder
Den 12. marts gav den ghanesiske kunstner Halimatu Iddrisu som en del af Wintanworks programmet et generøst indblik i hendes proces og kunstneriske praksis. Iddrisu præsenterede kunstværker, der udforskede dikotomien mellem muslimske kvinders liberale påklædningsstil i Ghana og de strenge islamiske regler, der styrer kvinders påklædning.
Efter præsentationen forvandlede rummet sig til en intim session, hvor Iddrisu delte et andet aspekt af sin mangefacetterede praksis i form af henna-tatoveringer, som hun malede på deltagernes hænder.
~
OM HALIMATU IDDRISU
Halimatu Iddrisu er en kunstner baseret i Kumasi, Ghana. Iddrisu, født i Accra i 1997, henter inspiration fra sin opvækst i en streng islamisk husholdning, mens hun samtidig er vidne til den kontrastfulde frihed i kvinders påklædning i det ghanesiske muslimske samfund (især i Zongo-samfundene).
Iddrisus tankevækkende kunstværker får seerne til at reflektere over kompleksiteten i identitet, kulturelle praksisser og samfundsmæssige forventninger. I 2020 dimitterede Iddrisu med en bachelor i kunst fra Kwame Nkrumah University of Science and Technology. Hun er i gang med en Master of Fine Art ved samme institution.
OM WINTANWORKS
Wintanworks er et nyt residency-udvekslingsprogram mellem AHC i Danmark og kunstner/kurator kollektivet blaxTARLINES KUMASI i Ghana. Et residencyprogram, der tilbyder to kunstnere – én fra hvert land – at ”bytte” lokation i én måned og dermed træde ind på en anden kunstscene og i en anden kultur.