Workshop: Contamination as collaboration
-
Navn:
-
Dato:
-
Format:
Billeder
Sammen med Faculty of Senses inviterede Art Hub den 27. juni til workshoppen Contamination as Collaboration med kunstner Sissel Marie Tonn (DK/NL).
I workshoppen introducerede Sissel Marie Tonn deltagerne til sin kunstneriske praksis og faciliterede en kollektiv proces, hvor deltagerne selv kunne skabe stedsspecifikke science fiction-fortællinger ved hjælp af appen Echoes, der via GPS kan udforme audioguides til det område, man befinder sig i.
I sin kunstneriske praksis er Sissel Marie Tonn optaget af spørgsmålet om, hvordan vi opfatter skelet mellem vores kroppe og omverden. Den menneskelige krop er i konstant udvikling gennem gensidig forurening eller interaktion med sine omgivelser.
Med tanke på de flydende grænser mellem vores kroppe og omgivelser blev deltagerne i workshoppen opfordret til at skabe stedsspecifikke fortællinger i området omkring Art Hub. De fortællinger, der blev skabt under workshoppen, omdannedes til lydfiler, der så blev uploadet til Echoes via deltagernes telefoner. Nu indgår fortællingerne i appens open source-univers, så andre brugere af appen kan bruge dem som audioguides i området.
Du kan læse mere om Sissels brug af Echoes i sin praksis her.
*Workshoppens titel er et citat fra The Mushroom at the End of the World: On the Possibility of Life in Capitalists Ruins (2015) af antropolog Anna Tsing.