Menu
Søg

Ditte Soria (DK)

Kunstner

Program

Ditte Soria (f. 1982, København) arbejder på tværs af medier med et fokus på tegning og tekst. I hendes kunstneriske praksis lægges idéer ind under tematiske paraplyer, som dækker over særskilte logikker, metoder og materialer. De får titler som Foam Arisen X, Millennium Lounge, Sketches for George Zero, Yellow Alert, I Stretches og Goofy Tactics. Fælles for disse projekter er spørgsmål relateret til konstitueringen af et ‘jeg’, visuelle sprog og kunstneriske strategier. Hun undersøger tilblivelsen af kunstneren og egoet som en plastisk størrelse, og med afsæt i eksisterende visuelle kulturer omdirigerer hun betydningslag ved bl.a. at bruge hobbymaterialer, skrumpe motiver og abstrahere over det figurative.

Ditte Soria arbejder i en række samarbejder og har bl.a. kurateret udstillingsprojektet og bogudgivelsen Motherload med Anna Margrethe Pedersen. Hun er medstifter af YEARS (kunstnerkollektiv og tidligere udstillingssted), med hvem hun har udstillet på Den Frie og SMK og skabt to permanente, offentlige udsmykninger samt et tredje igangværende.

Ditte Sorias værker er erhvervet af Statens Kunstfond og Rådet for Visuel Kunst og indgår med YEARS i SMK’s samling. Hun har desuden skrevet to upublicerede romaner. Hun arbejder som vikarierende kunstnerisk leder af HFKD (Huset for Kunst og Design i Holstebro) og er bosat på Møn.

Hun er uddannet fra Akademie der Bildenden Künste i Wien og Det Fynske Kunstakademi, hvorfra hun tog afgang i 2011.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12