
Vær med til et symposium om og omkring transparens - en omstridt norm og et historisk, men aktuelt begreb.
Fredag den 16. maj 2025 inviterer vi til at debattere begrebet, dets dynamik og relationalitet, sammen med en gruppe særligt inviterede kuratorer, kunstnere og forskere. Gennem denne linse vil vi dele erfaringer og analyser af samtidskunsten, dens betingelser og forudsætninger.
~
ABSTRACT
Som et løfte om ansvar og åbenhed er transparens centralt for demokratisk fornuft og institutionalitet: det bærer eller signalerer universalitet og lighed. I kulturfeltet betegner det publikumsadgang, inklusion og deltagelse.
Inden for billedkunsten blev transparens et centralt begreb for det fremvoksende fag kuratering i 1980'erne og 90'erne, hvilket også var en refleksion af hvordan det samtidigt vandt frem i forretnings- og administrationssprog. Set i bakspejlet spillede det allerede en rolle at ’afmystificere’ skabelsen af udstillinger i slutningen af 1960'erne, da et skift væk fra traditionelle museologiske tilgange fik kuratoren og (andre) produktionsforhold bag kunstudstillinger til at træde aktivt frem.
Hvis transparens ses som noget der forklarer eller giver sig selv, er det samtidig farvet af kontekst. Løftet om transparens er viklet ind i sociale processer og dialektiske spændinger, der modsiger det; for eksempel er det en grundsætning i dekolonial teori, at det undertrykte subjekt har ret til opacitet. Set i perspektivet af den etik og poetik der kan findes i forskel, udsættelse og legemliggørelse, trækker gennemsigtighedens vedtagelser ofte i retning af totalisering og formålstjenlighed, det der allerede er sagt og gjort.
På denne måde foreslår symposiet ikke transparens som et afgørende eller entydigt tema, men som et fokus, der kommer og går. Hermed håber vi at kunne tage fat på nogle cases og historier, praksisser og situationer, der er relevante for samtidskunsten lige nu.
~
PROGRAM
10.00: Velkomst og introduktion ved Lars Bang Larsen og Amalie Brandt
10.30: Keti Chukhrov: "From the crisis of emancipation theories to contemporary art’s demise"
11.05: Andrea Büttner: “On shame”
11.40: Pause
12.00: Paz Guevara: ”Unsettling the foundations of curatorial discourse"
12.35: Stéphanie Bertrand: “Curating, transparency and impact in a polarized world”
13.10: Frokostpause
14.15: Francesco Manacorda: “The cybernetic museum: experiment or hubris?”
14.50: Laurence Rassel og Signe Frederiksen: “Polyphonic instituting – dialogue within and outside institutions”
15.25: Pause
15.45: Carolyn Lazard: “Access as the means against the ends”, med respons fra Anne Kølbæk Iversen
16.20: Søren Andreasen: “The anarchic mist”
16.55: Pause
17.15: Awa Konaté: “Towards another Nordic curatorial practice”
17.50: Afsluttende refleksioner ved Lars Bang Larsen og Amalie Brandt
18.00: Afslutning på symposium
~
PRAKTISK INFO
Symposium: Transparensens skygger
Kurateret af ph.d.-stipendiat ved AHC og Aarhus Universitet Amalie Brandt, og Lars Bang Larsen, leder af Art & Research ved AHC.
16. maj 2025 10.00 – 18.00
Art Hub Copenhagen
Thoravej 29
2400 København NV
En billet til symposiet koster 50 kr. og inkluderer frokost, kaffe og te. De kan købes gennem Billetto her.
Bemærk venligst, at seminaret er på engelsk. Info om tilgængelighed på Thoravej 29 findes her. Vi vil hurtigst muligt opdatere programmet med information om tilgængelighed for døve og hørehæmmede.
~
Symposiet er støttet af Statens Kunstfond.
