Menu
Foto: Akeem Smith, The Sundance 95, 2023. Kunsthal Charlottenborg Biennale, Public Structures, 2023.
Tilbage til kalenderoversigten

Åbning og talk: Hans Ulrich Obrist x Jeppe Ugelvig x Kunsthal Charlottenborg Biennale x AHC

23. juni 2023 12.30 - 13.30
Art Hub Copenhagen Halmtorvet 27, 1700 København V

I forbindelse med åbningen af ​​Kunsthal Charlottenborg Biennalen, Public Structures, inviterer Kunsthal Charlottenborg og Art Hub Copenhagen til en artist talk med biennalens to kuratorer Hans Ulrich Obrist og Jeppe Ugelvig, modereret af Kunsthal Charlottenborgs direktør, Michael Thouber.

Talken omhandler dette års tema for biennalen, som diskuterer former for kunstnerisk distribution gennem kommercielle medier og særligt brugen af billboardreklamer.

Der stilles spørgsmål som: Hvad ville det betyde for et kunstværk at blive forvekslet med en reklame? Og hvad ville kunstnere reklamere for i dag? Kuratorerne vil debattere overfloden af ​​kritiske og økonomiske muligheder i den tiltagende medieøkonomi i samtale med nogle af biennalens deltagende kunstnere (TBA).

Public Structures afspejler sammensmeltningen af ​​kuratorernes individuelle interesser og forskning, der cirkulerer omkring den internationale Fluxus-bevægelses legende distributionsbaserede eftermæle.

~

Bemærk venligst, at talken foregår på engelsk.

Bemærk også, at det er muligt at se værkerne på Københavns Hovedbanegård inden og efter talken. Værkerne er udstillet under uret.

~

Kunsthal Charlottenborg Biennale er er en international kunstudstilling på gader, togstationer og busstoppesteder. Biennalen afholdes hvert andet år med ambitionen om at bringe samtidskunsten ud til endnu flere mennesker i hele landet.

Dette års deltagende kunstnere er:

Akeem Smith (US) (1991), Bless (Desiree Heiss and Ines Knaag) (1990-), CATPC (Congolese Plantation Workers) (DRC) (2014-), Eric Andersen (DK) (1940), General Idea (CA) (1967-1994), Hans Peter Feldmann (DE) (1941-2023), KAWS (US) (1974), Koo Jeong A (KR) (1967), Luki von der Gracht (DE), Maja Malou og Esben Weile (DK) (1993), Martine Syms (US) (1988), Minerva Cuevas (MX) (1975), Michael Rakowitz (IQ/US) (1973), Pippa Garner (US) (1942), Rasheed Araeen (PK) (1935), Rosemarie Trockel (DE) (1952), Serapis Maritime (GR) (2014-), Shuang Li (CN) (1990), Sungsil Ryu (KR) (1993), SUPERFLEX (DK) (1993-), Tromarama (ID) (2006-), Yinka Shonibare CBE ((NG/UK) (1962), Yugoexport/Irena Haiduk (CS) (1982)

Kunsthal Charlottenborg Biennale bliver i 2023 kurateret af Hans Ulrich Obrist (f. 1968), der er direktør på Serpentine Galleries i London og Jeppe Ugelvig (f. 1993), der er freelance kurator og blandt andet har stået bag udstillinger i Beijing, Hong Kong, New York og Ramallah ligesom han i 2020 var medkurator på udstillingen Heksejagt på Kunsthal Charlottenborg.

Værkerne på udstillingen vises på landsdækkende reklamepaneler, der gør at 84% af befolkningen vil kunne opleve værker fra udstillingen rundt omkring i landet. Biennalen bygger på Kunsthal Charlottenborgs tidligere landsdækkende udstillinger Yoko Ono – Transmission (2017), It’s Urgent! (2019) og Poet Slash Artist (2021).

Kunsthal Charlottenborg Biennale produceres i samarbejde med AFA JCDecaux. Støttet af Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12