Menu
Søg
Theresah Ankomah, Ruins of Time, 2020
Tilbage til kalenderoversigten

Partnerships :

Art Hub x Collega : Talk : blaxTARLINES KUMASI

21. september 2022 17.00 - 18.00
Art Hub Copenhagen Halmtorvet 27, 1700 København V

Udstillingsstedet Collega og Art Hub Copenhagen har indgået et samarbejde om en talk-række med afsæt i Collegas kommende udstillinger.

~

Den første talk i serien er med ghanesiske blaxTARLINES KUMASI, der har base på Kwame Nkrumah University of Science and Technology, Kumasi, Ghana. Kunstner Theresah Ankomah, kunstner Elolo Bosoka og kurator Mavis Tetteh-Ocloo deltager i talken, som er modereret af kurator og Collegas kunstneriske leder Lotte Løvholm.

blaxTARLINES KUMASI er et kunstner- og kuratorfællesskab med et flydende medlemskab, der organiserer udstillinger samt diskursive begivenheder i Kumasi og i det offentlige rum i Ghana og i udlandet. Deres arbejde udspringer af en interesse for demokratisering af kunst baseret på forestillingen om intellektets ligestilling.

Udover at belyse blaxTARLINES KUMASIs arbejde tager talken afsæt i samarbejdet om åbningsudstillingen Surplus på Collega samt de enkelte kunstneres værker. Surplus udforsker fundne objekter i relation til overforbrug og global cirkulation, og de inviterede kunstnere fra blaxTARLINES Ibrahim Mahama, Theresa Ankomah og Elolo Bosoka udforsker sammen med lokale kunstnere Madga Buczek og Benedikte Bjerre spørgsmål omkring materialers historie, geopolitik samt økonomisk udveksling. I forlængelse af en lang tradition i kunsten om at bruge industrielt fremstillede genstande, ser de inviterede kunstnere på vores nutid og reflekterer over fysisk arbejde, affald og absurditeterne ved senkapitalistisk forbrug. Surplus er kurateret af Mavis Tetteh-Ocloo og Lotte Løvholm.

~

Det er gratis at deltage i talken, men vi anbefaler, at man reserverer en plads ved at hente en gratis billet her. Talken er på engelsk.

~

Surplus er udstillingsstedet Collegas første udstilling. Den åbner 22. september 2022 på Vesterbro i København. Collega har fokus på co-kuratering som praksis, og hver udstilling er kurateret i samarbejde med et kollektiv eller en institution i udlandet.

Collega er støttet af Bikuben, Statens kunstfond, Beckett-Fonden, Augustinus Fonden & Rådet for Visuel Kunst.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12