Menu
Tilbage til kalenderoversigten

Exhibition :

Kulturnat på Thoravej 29

15. oktober 2021 18.00 - 23.00
Thoravej 29 Thoravej 29, 2400 Copenhagen

Den 15. oktober 2021 løber Kulturnatten igen af stablen i København. I den forbindelse holder vi særligt aftenåbent i udstillingen Thoravej 29. Kl.18-23 kan du således besøge den gamle industribygning på Thoravej i Københavns Nordvestkvarter og opleve 5 etager fyldt med samtidskunst. I løbet af aftenen vil der være korte introduktioner til udstillingen ved direktør for Art Hub Jacob Fabricius.

I forbindelse med Kulturnatten er der kun adgang til udstillingen med Kulturnatarmbånd. Se mere om armbåndet her.

Introduktioner til udstillingen kl.19, 20 og 21.

~

Om udstillingen:

THORAVEJ 29, 5 ETAGER, 5 KURATORER

I 2023 flytter Art Hub Copenhagen fra sine nuværende lokaler på Halmtorvet i København og ind i en til den tid nyrenoveret bygning på Thoravej i Københavns nordvestkvarter. Inden renoveringen går i gang, har Art Hub i samarbejde med Bikubenfonden, som ejer bygningen, givet fem kuratorer mulighed for at omdanne hver deres etage til et midlertidigt udstillingsrum, der præsenterer værker af en eller flere samtidskunstnere.

De fem kuratorer er: Feminist Collective With No Name (FCNN), Institut Funder Bakke, Culture Art Society (CAS), Kristian Vistrup Madsen og Mette Woller.

Værker og bidrag af følgende kunstnere indgår i udstillingen: Jeannette Ehlers, Santiago Mostyn, Nikhill Vettukattil, Jelsen Lee Innocent, Andromeda 8220 v. Aysha Amin, Tolia Astakhishvili, Bamses Billedbog, Tiddy, Karim Boumjimar, Lydia Östberg Diakité, D.N.A., Rochelle Goldberg, Liv Latricia Habel, Mia Edelgart / Sebastian Hedevang, Noah Umur Kanber, Paul McCarthy, Ruby Mariama Laura Andersen Ndoye, Vera Palme, Michala Paludan, Spaghetti Clurb og Young Boy Dancing Group m.fl.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12