Kom til frokost tirsdag den 30. januar kl. 12.00, og mød kunstner og kurator Rasmus Søndergaard Johannsen, som vil fortælle om sin praksis og præsentere igangværende research og fremtidige værker. Derudover præsenteres Kunsthal Thy, der åbnede i 2023, og som Søndergaard Johannsen er initiativtager til og kunstnerisk leder for.
Rasmus Søndergaard Johannsen har inviteret kunstner og kurator Anna Bak samt billedkunstner og kurator Mathias Toubro til at være samtalepartnere ved dagens event. De vil blandt andet tale at tage den længste vej til destinationen, og hvorfor det giver mening at arbejde med ting, man ikke ved noget om på forhånd.
~
Deltagelse i frokosten er gratis, men kræver tilmelding. Hvis du ønsker at deltage i frokosten, bedes du tilmelde dig via rsvp@arthubcopenhagen.dk
Der er et begrænset antal pladser.
Vær opmærksom på, at samtalen foregår på dansk.
~
OM RASMUS SØNDERGAARD JOHANNSEN
Rasmus Søndergaard Johannsen skaber procesledende værker med stort fokus på tekstilkunst. De gentagne processer, der er involveret i produktion, handlingsrytmer og mønstergentagelser, danner typisk udgangspunkt for indholdet og formen i hans langsigtede projekter, som kræver omfattende fortrolighed med indviklede arbejdsteknikker.
Rasmus Søndergaard Johannsen studerede på Städelschule i Frankfurt am Main, udstillede på Kunstverein Göttingen, Kunsthalle Darmstadt og KW Institute of Contemporary Art, Berlin, og er initiativtager og kurator for udstillingsstedet Kunsthal Thy, der åbnede i 2023.
Rasmus Søndergaard Johannsen er en del af AHC's Residency To Go 2023-24.