BAR x : Signe Boe og Alexander Brix Tillegreen

Torsdag den 26. august inviterede Art Hub sammen med kunstnerne Signe Boe og Alexander Brix Tillegreen til BAR x. De to kunstnere fremførte hver et tidsbaseret værk, der på forskellig vis beskæftiger sig med materialiseringen af ord. Elementer som rytme, stemme, sprog, tale, lytning og sammenhængene mellem disse, samt det fysiske og (under)bevidste går igen i begge værker.

Til baren fremførte Signe Boe performanceoplæsningen Løse forbindelser og Alexander Brix Tillegreen opførte en version af lydværk-serien Phantom Streams.

~

OM VÆRKERNE

Løse forbindelser, 2020, er et tekstarbejde om oversættelse, udtale, takt og tone som intoneres i en performanceoplæsning af Signe Boe. Værket indgik i udstillingen TONS OF TUNS AND TONES ON TONES på Udstillingsstedet Spanien 19c. Hovedmotivet i udstillingen var en serie af 3D-printede lerkrukker, hvis former er hentet fra de lydbilleder, der viser sig i programmet Melodyne, når ord for vase udtales på forskellige sprog. Lydbilledernes former minder om liggende vaser. Boes lerkrukker er fysiske manifestationer af sprog – de er oversættelser fra det immaterielle til det materielle – og de viser et overraskende sammenfald mellem ord og genstand. ‘Løse forbindelser’ blotlægger disse sammenfald og viser kunstnerens proces i udvælgelsen af forbindelsespunkter, fænomener og fortællinger, der flettes sammen til mønstre efter egen interesse. I hendes arbejde er en bevidsthed til stede om historien som en konstrueret fortælling.

~

Phantom Streams, 2019 -, er en del af en fortløbende lydværk-serie, der tager afsæt i kunstneren Alexander Brix Tillegreen’s kunstneriske research i psykoakustiske fænomener og lydlige illusioner. I opførelsen på Art Hub tilpasses værket rummets arkitektur. I værket skaber Tillegreen såkaldte “fantom-ord”; ordlyde, som lytteren selv gestalter illusorisk gennem oplevelsen af værket. Afhængig af publikums individuelle, fysiske placering og bevægelse i rummet ændrer lytteoplevelsen sig markant. Lytterens egne sproglige referencer og underbevidsthed skaber yderligere grundlag for, at ordstrømmene fra højttalere i rummet sanses og opfattes vidt forskelligt. Publikum har derved muligheden for at opleve at høre forbigående illusioner af udtalte ord og sætninger. Dermed opstår en særlig rumlig delagtiggørelse af publikum i værket, hvor de gennem kroppens og psykens indlevelse tager del i en immersiv sanselighed, der kun vil forekomme i det enkelte specifikke lytte-øjeblik.