Nyhedsbrev #34 med Ida Marie Hede
-
Navn:
Sidsel Meineche Hansen , Adam Bencard , Sofie Højgaard , Mycelium , Nathalie Mellbye , Ida Marie Hede
-
Dato:
-
Format:
PDF
Kære læser
Forfatter Ida Marie Hede var i foråret en del af AHC’s Testing Ground, hvor hun under overskriften Den endnu urealiserede forestilling inviterede forskellige personer til en samtale i Thiemers Magasin i et forsøg på at nærme sig en form og et stof til et endnu ikke realiseret manuskript. De fire samtaler var med henholdsvis forsker Adam Bencard, kunstner Sidsel Meineche Hansen, arkitekt og kurator Sofie Højgaard og scenograf Nathalie Mellbye samt performancekollektivet Mycelium. De indeholdt blandt andet en seance, hvor gæsterne sammen med Ida Marie Hede selv fremførte en kort dialog, som hun havde forfattet forud for samtalen. Alle fire formidable dialoger kan du nu finde og læse her på AHC’s website, og nedenfor i brevet her kan du læse Ida Marie Hedes fine før-og-efter-refleksioner om dét at forfatte teaterstykket i sidste ende. Om at føle sig som en kyllingenugget undervejs i arbejdet, om stofskiftetænkning, og om hvordan de dødes stemmer ville lyde, hvis de kunne tale lige nu. Og så skal du glæde dig til den 1. februar 2024! Her udkommer Ida Marie Hedes manuskript, PROTECT THE SALMON, endeligt i en publikation, udgivet af AHC.
Rigtig god læselyst! Nu og i fremtiden.