Symposium: Transparensens skygger
-
Navn:
Signe Frederiksen , Søren Andreasen , Stéphanie Bertrand , Paz Guevara , Laurence Rassel , Keti Chukhrov , Francesco Manacorda , Carolyn Lazard , Andrea Büttner , Amalie Brandt , Lars Bang Larsen , Awa Konaté , Anne Kølbæk Iversen
-
Dato:
-
Format:
Billeder
Fredag den 16. maj 2025 inviterede vi til et symposium om og omkring transparens – en omstridt norm og et historisk, men aktuelt begreb. I løbet af symposiet, blev begrebet, dets dynamik og relationalitet debatteret, på baggrund af oplæg af en gruppe særligt inviterede kuratorer, kunstnere og forskere.
Oplægsholderne var Keti Chukrov, Andrea Büttner, Paz Guevara, Stéphanie Bertrand, Francesco Manacorda, Laurence Rassel, Signe Frederiksen, Carolyn Lazard, Anne Kølbæk Iversen, Søren Andreasen and Awa Konaté.
Symposiet blev kurateret af ph.d.-stipendiat ved AHC og Aarhus Universitet Amalie Brandt, og Lars Bang Larsen, leder af Art & Research ved AHC.
~
ABSTRACT
Som et løfte om ansvar og åbenhed er transparens centralt for demokratisk fornuft og institutionalitet: det bærer eller signalerer universalitet og lighed. I kulturfeltet betegner det publikumsadgang, inklusion og deltagelse.
Inden for billedkunsten blev transparens et centralt begreb for det fremvoksende fag kuratering i 1980’erne og 90’erne, hvilket også var en refleksion af hvordan det samtidigt vandt frem i forretnings- og administrationssprog. Set i bakspejlet spillede det allerede en rolle at ’afmystificere’ skabelsen af udstillinger i slutningen af 1960’erne, da et skift væk fra traditionelle museologiske tilgange fik kuratoren og (andre) produktionsforhold bag kunstudstillinger til at træde aktivt frem.
Hvis transparens ses som noget der forklarer eller giver sig selv, er det samtidig farvet af kontekst. Løftet om transparens er viklet ind i sociale processer og dialektiske spændinger, der modsiger det; for eksempel er det en grundsætning i dekolonial teori, at det undertrykte subjekt har ret til opacitet. Set i perspektivet af den etik og poetik der kan findes i forskel, udsættelse og legemliggørelse, trækker gennemsigtighedens vedtagelser ofte i retning af totalisering og formålstjenlighed, det der allerede er sagt og gjort.
På denne måde foreslår symposiet ikke transparens som et afgørende eller entydigt tema, men som et fokus, der kommer og går. Hermed håber vi at kunne tage fat på nogle cases og historier, praksisser og situationer, der er relevante for samtidskunsten lige nu.
