Testing Ground: Den endnu urealiserede forestilling III: Ida Marie Hede & Sofie Højgaard
-
Navn:
-
Dato:
-
Format:
PDF
Til det tredje arrangement i serien inviterede Ida Marie Hede arkitekt og kurator Sofie Højgaard, som kort præsenterede sin praksis og indgik i en samtale med Ida Marie Hede om mulige fælles motiver: kroppe, steder, ritualer, mytefortællinger, menneskets forhold til livet og til døden på tværs af tid og rum.
Sofie Højgaard, som researcher i arkitektur, ritualer, materialeknaphed, fysik og te- knologi, viste billeder af rituelle rum og gravpladser fra sin research og fra et projekt om rituelle samlingssteder (2019). For begravelsesritualet findes i alle kulturer og religioner – det markerer et skift mellem stof og ånd, liv og død – og i fremtiden måske et skift mellem det fysiske og virtuelle. I en tid med dna-print, kryopræservation og kunstig intelligens kan man spørge, hvordan fremtidens gravpladser ser ud. Hvad sker der med vores kroppe, når vi dør? Dør vi ægte i fremtiden? Har vi et teknologisk efterliv? Hvordan foregår fremtidens begravelsesritualer, og hvem udfører dem? Er de autentiske? Vil man en dag dyrke det arkaiske, akkurat som vi i dag romantiserer ruin- en, eller vil begravelsen tage form som en futuristisk kapsel, der forankrer et virtuelt dødsrige?
Vanen tro begyndte aftenen med, at Ida Marie Hede inviterede sin gæst til en fælles oplæsning af en kort dramatisk dialog. Det er denne dialog, som du finder her som PDF.
Samtalen fandt sted på Thiemers Magasin i København den 16. maj 2023.