Lenschow & Pihlmann (DK)
Tegnestue
Tegnestuen lenschow & pihlmann er grundlagt af Kim Lenschow Andersen og Søren
Thirup Pihlmann i 2014. Deres portefølje spænder fra midlertidige pavilloner, over
enfamiliehuse til transformationer i bevaringsværdige kulturmiljøer.
lenschow & pihlmann har stået for transformationen af Art Hub Copenhagens lokaler på
Halmtorvet 27 på Vesterbro.
lenschow & pihlmanns arkitektur defineres af bygningsskalaens to yderpositioner –
kontekst og komponent – og rummet imellem skabes som en konsekvens heraf.
Tegnestuen involverer sig i alle byggeriets faser og udfører research og eksperimenter
med den ene hånd, mens de bygger med den anden.
Kendetegnede for deres praksis er en byggeskik, der iscenesætter materialet som
hovedperson i arkitekturen. Ved at udforske materialers iboende processer og potentialer,
skaber de en robust og simpel arkitektur, der arver sin karakter og atmosfære fra de
benyttede materialers funktion og tilblivelse.
Tegnestuen modtog Dreyers Fonds Hæderspris i 2020, var finalist ved
Architectural Review Emerging Architecture Awards i 2019, modtog Akademiraadets
Franciska Clausen Medalje for Studielandsbyen i 2019, Træprisen 2018 for
Studielandsbyen, Hack Kampmann Arkitekturpris 2018 for Studielandsbyen, arbejdslegat
fra Statens Kunstfond i 2018 og blev udvalgt til Dreyers Fonds legat for nystartede
arkitektvirksomheder i 2016. Tegnestuen har ligeledes udstillet i den danske pavillon under
arkitekturbiennalen i Venedig i 2016 og har bidraget til antologien Connectedness – An
Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene, der er udgivet som del af det danske
bidrag til arkitekturbiennalen i 2021.