Værkstedsfaciliteter på AHC
I 2026 åbner vi op for vores værkstedsfaciliteter på Thoravej 29 med initiativet AHC_Works.
AHC_WORKS er et brugerbaseret deleværksted for professionelle billedkunstnere. Her kan du udvikle og skabe værker, afprøve og finpudse idéer og møde andre billedkunstnere. Initiativet er til for at skabe bedre arbejdsvilkår for byens kunstnere.
AHC_WORKS giver adgang til 5 værksteder på Thoravej 29, hvor du kan eksperimentere og producere med støbning, metal- og træforarbejdning samt digitale produktionsformer indenfor CNC-fræsning, 3D-print og laserskæring.
Som bruger af AHC_WORKS har du adgang til:
- Træværksted
- Samleværksted og sliberum
- Metalværksted
- Støbeværksted
- Digitalt værksted
Alle værksteder er åbne fra kl. 7-23 hver dag.
~
ADGANG
Brugere
AHC_WORKS tilbyder adgang til værkstedsfaciliteter for professionelle kunstnere, der har taget (eller er i gang med at tage) afgangseksamen fra et kunstakademi, samt kunstnere og kunsthåndværkere, der kan dokumentere en aktiv udstillingspraksis gennem CV og/eller portfolio.
Priser
Et medlemskab i AHC_WORKS løber over 6 måneder og koster 1000 DKK (inkl. moms). Dertil påkræves et indmeldelsesgebyr på 800 DKK*.
AHC_WORKS er delvist støttet af fondsmidler og kan derfor tilbyde et produktionsmedlemskab med faciliteter af høj kvalitet mod lav egenbetaling. Egenbetalingen understøtter værkstedernes daglige drift.
*Indmeldelsesgebyret dækker omkostninger til en nøglebrik og til introduktionskursus til værkstederne. Enkelte maskiner kræver særlig sikkerhedscertificering. Der gives information om dette ved indmeldelse.
Vil du være en del af AHC_Works? Så kontakt værkstedsleder Rasmus Nielsen på rn@arthubcopenhagen.dk.
Faciliteter
Et medlemskab i AHC_WORKS giver fuld adgang til fem værksteder på Thoravej 29. Faciliteterne kan anvendes til delproduktioner og kortere projektarbejde.
Ønsker du at lave en fuld værkproduktion i større skala, kan vores store projektrum benyttes. Projektrummet er et fælles arbejdsrum, som deles med andre brugere. Projektrummet (eller dele af det) kan reserveres ved forespørgsel.
Tilkøb af udstyr og services
AHC_WORKS ønsker at imødekomme behov og idéer, når de opstår. Derfor tilbyder vi vores medlemmer hjælp med, at:
- Indkøbe materialer
- Anvende specialmaskiner
- Anvende projektrum
- Sparring og rådgivning
AHC tilbyder sparring og rådgivning og større lokalefaciliteter mod ekstrabetaling.
AHC_WORKS blev etableret i 2025 og er et fællesskab under opbygning. I AHC arbejder vi på at etablere mere specialiserede workshops og kurser, samt sociale initiativer som fx fælles morgenmad mv.
~
Vigtig information
Vilkår for bookinger og forbrugsafregning kan ændres. AHC_WORKS informerer om eventuelle ændringer på forhånd.