Menu
Søg

Online talk: Lito Kattou, Helen Hester, McKenzie Wark & Emma Holten

00:00

00:00

Videoproduktion: Aske Just

I den sidste måned af 2020, et af de særeste og mest udfordrende år i lang tid, korresponderede kunstneren Lito Kattou og den feministiske forsker Helen Hester om karakteren af omsorg, gæstfrihed og solidaritet i politiske bevægelser og kunst.

Coronapandemien har vist, at det der for de privilegerede og velstillede, føltes som en universel, global vanskelighed i en kedelig, isoleret nedlukning, for andre bogstaveligt talt var en kamp på liv og død.

Dette blev frygteligt udkrystalliseret i en video, hvor nogle af verdens mest berømte kendisser sang John Lennons Imagine og opspandt en fuldstændig falsk fornemmelse af solidaritet: De krævede, at alle følte sig taknemmelige, endda rørte over, at vores skæbner for én gangs skyld flettede sig sammen med deres groteske luksustilværelser. Sikke en ære.

Dette er ikke et nyt tema. I århundreder har idéen om, hvem der har retten til at være ”menneske”, blive behandlet som sådan, og dermed retten til at invitere andre med ind i denne udvalgte gruppe, været kernen i en politisk kamp. Hvide feminister har længe anerkendt, at ”kvinder” var ekskluderet fra menneskeden, og kæmpet for deres inklusion, men de har ofte undladt at anerkende, at nogle af dem, der tilhører gruppen ”kvinder” stadig kæmpede for at blive lukket ind, selv når middelklassens hvide cis-mødre endelig fik deres eget stykke af kagen.

Denne anerkendelse af historisk svigt og undertrykkelse er dog ikke nok til at råde bod på uretfærdighederne i dag. Kattou og Hester diskuterer udfordringerne med solidaritet og gæstfrihed, og hvordan begge indebærer både bidrag og mangler for vores vej fremad. Ved at trække på sit arbejde med xenofeminisme i gruppen Laboria Kubonicks, illustrerer Hester behændigt, hvordan xeno-solidaritet kan være nyttig i vores daglige praksisser i livet, men når det gælder den større historiske udvikling, og dét at være imødekommende over for en ukendt og sommetider uhyggelig fremtid, slår den ikke til.

Til dette har vi brug for xeno-gæstfrihed (xenohospitality); at invitere den fremmede (xeno) fremtid ind iblandt os med tillid og åbne arme.

Lettere sagt end gjort! Kattou omfavner disse udfordringer med sit værk Demands 2017-2020, en serie af graffitimalede krav og menneskelignende skulpturer. Forskellige levede identiteter formulerer de samme krav til en anderledes verden, på trods af/på grund af deres forskelligartede levede erfaringer. Er frigørelsen af ’den anden’ det samme som frigørelsen af én selv? Findes den ene uden den anden?

Dette og meget mere var på dagsordenen den 22. januar, da Lito Kattou, Helen Hester og McKenzie Wark i samtale med debattør og kønspolitisk rådgiver Emma Holten, friskt ind i et nyt år i den vestlige kalender, kiggede frem mod nye alliancer og nye måder at opfatte os selv gennem kunst og politik.

OM DELTAGERNE

Lito Kattou er billedkunstner og uddannet fra Athens School of Fine Arts i 2013. Hun har desuden en master fra Royal College of Art (UK). Har udstillet solo i en række europæiske lande, blandt andet hos Polanski Gallery (CZ), Tile Projects (IT), T293 (IT) og senest Galeria Duarte Sequeira (PT). I 2018 modtog hun Art Colognes pris New Positions og i 2019 den italienske DucatoPrize. Litos Kattous værkpraksis er inspireret af menneskehedens længsel efter spiritualitet i en tid præget af post-humanisme og økologisk krise. I efteråret 2020 har Lito Kattou været i residency hos Art Hub.

Helen Hester er lektor i Medier og Kommunikation ved University of West London. Hendes forskningsinteresser tæller teknologi, social reproduktion og fremtidens arbejde, og hun er medlem af den internationale feministiske arbejdsgruppe Laboria Cuboniks. Hun har blandt andet udgivet følgende bøger Beyond Explicit: Pornography and the Displacement of Sex (SUNY Press, 2014), Xenofeminism (Polity, 2018) og After Work: The Fight for Free Time (Verson, 2021, med Nick Srnicek).

McKenzie Wark er forfatter og professor i Medie- og Kulturstudier ved The New School i New York. Hun er kendt for sine udgivelser om medieteori, kritisk teori, nye medier samt om den internationale organisation Situationist International. Hendes mest kendte værker er A Hacker Manifesto og Gamer Theory.

Emma Holten har arbejdet i krydsfeltet mellem teknologi og feminisme siden sit 2014-projekt CONSENT, der fokuserede på hendes egne oplevelser med ikke-samtykkende fotodeling. Siden da har hun færdiggjort en bachelorgrad i Komparativ Litteratur (2015), en kandidatgrad i Moderne Kultur med tilvalg i kønsstudier (2017), såvel som et kursus ved Brooklyn Institute for Social Research on Ecofeminism and Xenofeminism (2018). Hun arbejder i Oxfam IBIS i København som kønspolitisk rådgiver med speciale i kvinders ubetalte og underbetalte omsorgsarbejde og nye økonomiske modeller.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12