Franziska Hoppe (DK)
Kunstner
Program
-
BAR x (Performer)
Franziska Hoppe tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademis billedkunstskoler i sommeren 2021 og er derudover uddannet forfatter fra Litterär Gestaltning i Göteborg.
Franziska Hoppe arbejder med video, tekst og performance. På tværs af medier udfordrer hendes arbejde den patriarkalske idéhistorie og videnskabens og økonomiens fælles agenda, når det kommer til dominans og profitmaksimering.
Som forfatter og oversætter beskæftiger hun sig med litteraturen, både som en del af sin praksis, og som et felt, hvor research og kritiske interventioner kan finde sted.
I 2019 debuterede hun med den performative tekst “docx” på Forlaget Korridor, og kort tid efter udkom hæftet “Quijote! Quijote!”, som er en essayistisk performance og meditation over såvel den litterære kanons ulige betingelser som den skævvredne repræsentation af værker i en given offentlig bogsamling – i dette tilfælde biblioteket på Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Som oversætter har hun blandt andet oversat bogen “Samtaler med min datter om økonomi – en kort historie om kapitalisme” sammen med billedkunstner Hannibal Andersen, der udkom på KLIM i 2019.