Maria Kjær Themsen (DK)
Forfatter & kurator
Maria Kjær Themsen er kunstredaktør ved Dagbladet Information og arbejder som freelance kurator og forfatter.
Hun har skrevet om dansk og international kunst i over 20 år og har udgivet en række bøger om samtidskunst, bl.a. den anmelderroste Berørt – om dansk kunst i det nye årtusinde, (Strandberg’s, 2020).
Hun har kurateret udstillinger både herhjemme og internationalt og vandt i 2020 Bikubensfondens Visionspris sammen med kunsthallen Rønnebæksholm for udstillingen Soil.Sickness.Society.
Siden 2019 har hun undervist på Det Kongelige Danske Kunstakademi i kunstteori. Hun er desuden redaktør på AHCs publikation om Tove Storch.