Kom med til denne særlige Free Lunch som i samarbejde med Det Franske Institut præsenterer den fransk-kinesiske kunstner Ingrid Buffetaut, som netop nu er en del af det omrejsende nordisk-orienteret residency program Septentrionales. Buffetaut vil veddenne Free Lunch være i samtale med kurator Paola Paleari.
Ingrid Buffetaut vil fortælle om hendes praksis mere generelt og i dialog med Paola Paleari udfolde hendes projekt Poste Restante, som hun udvikler under residenciet – i kontakt med de mennesker hun møder i de forskellige lande hun opholder sig i. Herudover vil Det Franske Institut fortælle lidt om residenciets struktur og tankerne bag de bæredygtige principper som programmet og dermed kunstnernes forløb og rejse er funderet i.
Ingrid Buffetaut er fransk billedkunstner og scenograf uddannet fra École des Arts i Paris. Hun arbejder i krydsfeltet mellem illustration/tegning, installation og scenografi. Hendes projekter er ofte baseret på interaktion med en offentlighed, da hun er interesseret i, hvordan de vil modtage, opfatte og interagere med hendes igangværende undersøgelser og værker, hvilket igen påvirker hendes proces og det endelige værk.
~
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Ønsker du at deltage i frokosten, bedes du tilmelde dig via rsvp@arthubcopenhagen.dk
Bemærk venligst, at samtalen vil foregå på engelsk.
Der er et begrænset antal pladser.
~
OM INGRID BUFFETAUT
Ingrid Buffetaut er scenograf og billedkunstner uddannet fra École des Arts Décoratifs i Paris. Hun arbejder med billeder, volumen og rum i relationelle publikumsinddragende projekter.
Hun har gradvist udvidet sin tegnepraksis til at omfatte og invadere rum i fordybende installationer og scenografier, der tager udgangspunkt i, og engagerer offentligheden. Hun er især interesseret i offentligheden, og hvordan de bruger de rum og genstande, der er til rådighed.
Hendes arbejde er fascineret af det mondæne og hverdagslige, og udforsker vores forhold til verden og vores forskellige måde at se tingene på, altid med fokus på individet og det unikke ved dem.
Hendes mål er at give værdi til det almindelige, at genoprette betydningen af de diskrete, men væsentlige ting, der omgiver og former os.
OM PAOLA PALEARI
Paola Paleari er en italiensk forfatter, redaktør og kurator med base i København. Hun har en kandidatgrad i Design ved Politecnico di Milano, efterfulgt af en Masterclass i Contemporary Photography på CSF Ansel Adams og en Masterclass i Cultural Heritage & Services Management på Il Sole24Ore Business School. I 2019 deltog hun i Politikens Kunstkritikerskole.
I 2021 og 2022 var hun kurator af samtidskunstprogrammet på Vestjyllands Kunstpavillon og har siden 2019 været fast gæsteunderviser i Fotografi ved DIS Danish International School. Hun har drevet udstillingsplatformen JIR SANDEL siden 2018 og var viceredaktør på det schweiziske tidsskrift YET Magazine fra 2013 til 2018.
Hun er optaget af krydsfeltet mellem kritisk og kreativ skrivning og sammenfletter ofte kunstkritik med andre former for historiefortælling. Hun mener, at kuratering er en praksis, der rækker ud over at lave udstillinger, og skaber nye kreative metoder til at generere, formidle og reflektere viden i en transdisciplinær og transkulturel kontekst.