Kom med til frokost tirsdag d. 16. april med billedkunstner Julie Nymann i samtale med forperson for ordblindeforeningen Gry Kaalund Nicolaisen og Ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet Julie Lund Jensen.
Med afsæt i Nymanns levede erfaring med dysleksi, vil samtalen give et indblik i hendes seneste lydinstallation Fordelene ved at være ordblind hvor over 80 personer med dysleksi har delt deres historie i en serie af workshops afholdt af Nymann i 2023.
Dysleksi betyder i bund og grund vanskeligheder med at forbinde lyd med bogstaver og omvendt. Men den viden - og hvad den betyder - bliver ofte overset. Nymanns praksis undersøger, hvordan vi konstruerer betydning, når noget bliver holdt uden for bevidstheden på et historisk, politisk, sensorisk og kognitivt plan.
~
Deltagelse i frokosten er gratis, men kræver tilmelding. Hvis du ønsker at deltage i frokosten, bedes du tilmelde dig via rsvp@arthubcopenhagen.dk
Vær opmærksom på, at samtalen vil foregå på dansk.
Der er et begrænset antal pladser.
~
OM JULIE NYMANN
Julie Nymann lever og arbejder i København. Hendes arbejde er kendetegnet ved dets engagement i og tætte opmærksomhed på de visuelle og lydlige miljøer, hun undersøger. Hendes installationer er konstrueret som fordybende sanseoplevelser, hvor film og lyd er spredt ud i flerkanalskompositioner. Hun er netop nu ved at tage afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.