Nyhedsbrev #25
-
Navn:
-
Dato:
-
Format:
PDF
Kære læser, 2023 er så småt i gang og vi er i fuld gang med at planlægge arrangementer, residencies, publikationer, udstillinger og meget mere for det kommende år. Det skal vi nok fortælle meget mere om i de næste nyhedsbreve. I dette nyhedsbrev skyder vi året i gang ved at give ordet videre til kunstner Nat Bloch Gregersen. Teksten Dressed in Saturn. To have every dumb flower opstod i forarbejdet til en solo udstilling med samme titel i 2021, som beskæftigede sig med de syv ædelgasser og deres forskellige stofligheder på jorden og i det ydre rum. Tekstværket er in progress og I kan nedenfor læse et redigeret uddrag.
Baseret på interdisciplinær research udfolder Bloch Gregersens praksis sig på tværs af videnskab, materialitet og sprog, og sætter forholdet mellem mennesket og naturen i stævne. I teksten iscenesættes spændingsfelter mellem krop, det indre, det nære og det usynlige, det uhåndgribelige, det fjerne — samt det at være i berøring; at berøre noget/at blive rørt ved.
Bloch Gregersen lavede i efteråret 2022 en oplæsning af uddraget i forbindelse med Art Hub Copenhagens samarbejde med VEGA|ARTS, men det har ikke tidligere været formidlet på skrift. Teksten er skrevet på engelsk og vi har, specielt på grund af dens poetiske natur, i denne sammenhæng valgt ikke at forsøge at oversætte den, men at bringe den i sin oprindelige form. Vi håber, at I, lige som os, vil lade Nat Bloch Gregersen tage jer med på en rejse ud i universet. Rigtig god læselyst!