Fafaya Dewornu Mogensen (DK)
Kurator & projektleder, AHC
Fafaya Mogensen (f. 1996) er kurator og kulturarbejder med fokus på dynamikken i synlighed og repræsentation, med særlig vægt på feministiske og queer praksisser fra 1970’erne til i dag. Hendes arbejde undersøger storytelling og hvordan kunstnere eksperimenterer med identiteter og fortællinger på tværs af forskellige medier, herunder performance, film og installation.
Hun har kurateret udstillinger og deltaget i talks hos blandt andre Simian (DK), Nikolaj Kunsthal (DK), Roskilde Festival (DK), Cinemateket (DK), Livity UK (UK) og The Serpentine (UK), og hendes tekster er blevet offentliggjort i Kunstkritikk, IDOART, Issue Magazine og Chart Art Journal. Fafaya har en bachelor i Kunsthistorie fra Københavns Universitet og en kandidatgrad fra Courtauld Institute of Art. I 2024 begyndte hun at studere juridiske metoder og ejendomsret ved Københavns Universitet for bedre at kunne støtte kunstnere og kulturarbejdere i at navigere både materielle og immaterielle tab. Siden 2023 har Fafaya været Projektleder for Kunst & Forskning ved Art Hub Copenhagen, hvor hun koordinerer forskningsindhold til offentlige programmer og publikationer.