Menu

Maja Malou Lyse (DK)

Kunstner

Program

Maja Malou Lyse (f. 1993, Danmark) er en multidisciplinær kunstner, der gennem en immersiv praksis udforsker temaer omkring kompleksiteterne i ”pleasure politics”, identitet og sociale dynamikker. Lyse befinder sig simultant foran, bagved og ved siden af kameraet og får dermed beskueren til at sætte spørgsmålstegn ved den normative proces omkring identifikation, objektivisering og begærets æstetik. Hun understreger på den måde problematikkerne omkring repræsentations politik og magtdynamikker i vores billedforbrug.

Gennem brugen af alternative platforme – der er integreret i vores hverdagsliv – så som magasiner, tv-programmer og digitale medier – fremhæver hun, hvordan vores begær er tæt forbundet med de kulturelle og politiske realiteter i vor tid. Lyse er ofte inspireret af comedy, hun bruger således parodi og sarkasme som en del af sit kunstneriske udtryk. Hun arbejder med elementer fra feministisk teori på lige fod med popkultur og den visuelle ikonografi indbygget i de platforme hun bruger, hun skaber informative værker med et glimt i øjet. Hun havde afgang fra Det Kongelige Dansk Kunstakademi i 2022.

Maja Malou Lyse, still fra Antibodies, 2022.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12