Menu

Mélodie Mousset (FR)

Kunstner

Program

Mélodie Moussets praksis indkluderer en række medier, herunder installation, performance, fotografi, skulptur og Virtual Reality. Hendes forskning trækker på hendes personlige biografiske baggrund for at skabe legende og psykologisk ladede narrativer, der udforsker interaktioner mellem selvet og teknologi.

Moussets arbejde har ofte det formål at udfordre sanserne; elementer sidestilles og forvandles for at skabe sælsomme og pudsige assemblager, hvori kroppen bliver et sted for fysiske og spirituelle udvekslinger med teknologi.

Mélodie Mousset har læst ved EBAR i Rennes, ECAL i Lausanne, Royal College of Art i London og færdiggjorde sin kandidat i billedkunst ved CALARTS Valencia. Hendes arbejde har været udstillet ved institutioner og gallerier over hele verden, inklusive CCS (Paris), MOCA (Los Angeles), Bund Museum (Shanghai), The Metropolitan Art Society (Beirut), SALTS (Basel) og for nyligt ved Helmhaus (Zürich).

Hun modtog Swiss Art Award i 2015, og hendes seneste Virtual Reality-værk HanaHana, som blandt andet blev udstillet ved Hek (Basel), Kunstmuseum Stuttgart, Zabludowicz Collection (London), Swissnex (San Francisco), vandt otte priser, inklusive prisen Golden Halo for ”bedste kunstneriske bedrift” ved VR Days Europe, ”bedste kunstneriske oplevelse” fra Beijing VR Festival og for nyligt prisen ”Vision Awards” fra VR Arles Festival i 2019.

Mousset er en offentlig taler og gæsteprofessor. Hun grundlagde HanaHana Gmbh i 2019 og er medstifter af Patch XR i 2020; et studio, der specialiserer sig i at skabe interaktive, musikdrevne oplevelser i forbindelse med XR.

Mélodie Mousset.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12