Menu
Søg
Photo: Emil Basse
Tilbage til kalenderoversigten

OPEN CALL :

AHC Remote Residency 2027

20. september 2026 23.59
Art Hub Copenhagen Thoravej 29, 2400 København NV

Der er nu åbent for ansøgninger til AHC Remote Residency i foråret og efteråret 2027. Deadline er søndag den 20. september 2026.

AHC Remote Residency er Art Hub Copenhagens fem måneders residencyprogram for billedkunstnere i Danmark udenfor hovedstaden.

Der vælges to kunstnere til henholdsvis et forårs- og et efterårssemester hvert år i perioderne: 1. februar til 30. juni og 1. september til 31. januar.

Residencyprogrammet har siden 2022 været udbudt under navnet Residency To Go og er etableret for at sikre udvikling og udveksling for billedkunstnere på tværs af praksisser, geografier og generationer.

Residenciet tilbyder et månedligt honorar på 21.000 kr. (inkl. materialepenge), et program af kuratormøder, ekskursioner, workshops samt – hvis relevant – adgang til AHC’s værksteder på Thoravej 29 og deltagelse i AHC’s halvårlige Open Studios. Der ydes desuden støtte til transport og overnatning til deltagelse i udvalgte dele programmet, som finder sted på Thoravej 29.

Du finder mere information om programindhold, kriterier samt ansøgnings- og udvælgelsesproces her.

~

HVEM KAN SØGE?

AHC Remote Residency kan søges af professionelle billedkunstnere, som er bosat i Danmark, minimum 35 kilometer fra Thoravej 29, 2400 København NV i fugleflugt.

Desuden er det et kriterium, at ansøgeren enten har en kandidatgrad i billedkunst eller en lignende professionel billedkunstfaglig baggrund og erfaring.

Fra residencyopholdet starter skal du have været færdiguddannet eller arbejdet professionelt i minimum tre år.

Det er muligt at ansøge som duo, men vær opmærksom på, at honorar og tilskud til rejseudgifter og ophold skal deles.

AHC arbejder aktivt for et inkluderende, mangfoldigt og fagligt fællesskab. Vi understøtter en bred vifte af kunstneriske praksisser og kunstnere i forskellige stadier af deres professionelle udvikling og opfordrer derfor alle uanset alder, etnicitet, køn og seksualitet til at søge vores residency.

Du kan læse om tilgængelighed på Thoravej 29 her og om AHC’s politikker her.

Hvis du bor i København, kan du i stedet søge vores residencyprogram AHC Residency Læs mere om det her. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at søge begge residency-programmer.

Næste Open Call for AHC Remote Residency 2028 annonceres på vores website og sociale medier medio februar 2027.

~

OM ANSØGNINGEN

Ansøgning skal ske via dette digitale ansøgningsskema, som skal tilføjes et CV (max. 1 side) og billedmateriale (max. 3 sider). Deadline for ansøgning er søndag den 20. september 2026 kl. 23.59.

Vi anbefaler, at du forbereder dit materiale i god tid inden deadline. Vær opmærksom på, at ansøgninger, der uploades efter kl. 23.59, ikke går igennem, og at der kan være pres på systemet op mod deadline. Ansøgninger, som ikke overholder formalia, bliver ikke vurderet.

~

HVEM VURDERER ANSØGNINGEN?

Alle ansøgninger vurderes af en jury bestående af tre eksterne kunstnere eller kuratorer samt repræsentanter fra AHC. Juryen til dette open call offentliggøres efter deadline. I 2025 bestod juryen af Kit Leunbach, Pauline Koffi Vandet, Guston Sondin-Kung samt Maibritt Borgen og Marie Braad Larsen fra AHC.

Ansøgningerne vurderes på:

  • den individuelle praksis’ potentiale, kompleksitet og engagement.
  • potentialet for, at residencyopholdet kan accelerere udviklingen og kompleksiteten i den kunstneriske praksis.
  • ansøgers motivation og parathed til at gennemføre residencyopholdet.
  • bredde og diversitet i praksis og identitet blandt de udvalgte.

Vi har samlet denne FAQ med svarene på de oftest stillede spørgsmål til vores residency. Hvis du har yderligere spørgsmål til os, er du velkommen til at skrive til os på mail til ansogning@arthubcopenhagen.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12