Lotte Løvholm (DK)
Kurator
Program
-
Art Hub Residency (Jurymedlem, forår 2024)
Lotte Løvholm (f. 1986) er kurator og redaktør med base i København og driver udstillingsstedet Collega. Med en baggrund i kritisk teori relaterer hun samtidskunst samt historiske værker til aktuelle problemstillinger og kulturhistorie. Hun samarbejder ofte med andre kuratorer og kunstnere som en måde at anerkende blinde vinkler og værdsætte kollegaer i sit freelanceliv. Lottes praksis befinder sig i spændingsfeltet mellem intenst arkiv-gravearbejde og mere udadvendte aktiviteter. Hun værdsætter langvarige arbejdsrelationer, grænsende til venskab.
Sammen med Inga Lāce er hun kurator af The Latvian Collection på Malmö Konstmuseum, og med Awa Konaté Archives in the Tongue: A Litany of Freedoms på Kunsthal Charlottenborg, en soloudstilling med Jeannette Ehlers. Hendes researchbaserede projekter består af udstillinger, performancekunstprogrammer, artikler og publikationer. Tidligere og nuværende partnere inkluderer Kunsthal Aarhus, Malmö Konstmuseum, Kunsthal Charlottenborg, Tensta konsthall, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Arken Museum of Modern Art, Art Hub Copenhagen, blaxTARLINES, Latvian Centre of Contemporary Art, Fuxia 2, Village Unhu og 1.1 Basel. Hun er en del af Nikolaj Kunsthals udvælgelseskomité af PLATFORM (2022-2024) og driver artiklenserien Living Archives for performancetidsskriftet bastard.
Lotte er uddannet i kuratering fra Konstfack – University of Arts, Crafts and Design CuratorLab (2019) og har en kandidat i Moderne kultur (2014) samt en bachelor i Teatervidenskab (2011) begge fra Københavns Universitet.