Nanna Starck (DK)
Kunstner
Program
-
Art Hub Residency (Resident, forår 2024)
Nanna Starks skulpturelle kunstneriske praksis er centreret omkring relieffet med fokus på den groteske krop, det abjekte, køn og seksualitet.
Starks arbejde med den skulpturelle krop som et politisk værktøj benytter grænsebrydende scenarier til at adressere emner som fremmedgørelse af kroppen i samfundet, feminisme og kropspositivitet. Hendes praksis har rødder i Wiener-aktionismen, som med dets grænseoverskridende performances og relieffer fra Antikken med deres betydning som billedfortællinger kunne tilbyde en platform til at bearbejde følelser.
Sammensmeltningen mellem absurde kropsscenarier med hverdagsgenstande skaber en spænding i Nanna Starcks værker, der ofte fremkalder latter og afsky, når hun blotlægger den tabubelagte krop og viser dens kropslige huller, til alles skue.
Nanna Starck har udstillet i ind- og udland, og hendes værker er repræsenteret på SMK samt erhvervet af Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond.