Aurora Residency
Aurora Residency er et nyt residency i Paris for nordiske kunstnere med det formål at fremme nordiske kunstneres netværk i en international kontekst.
Residenciet tilbyder to nordiske kunstnere et tre-måneders residency i Paris, indkvartering, atelier og adgang til værkstedsfaciliteter hos Fondation Fimonco i Romainville i udkanten af Paris. Værkerne, som produceres under opholdet, vil blive omdrejningspunktet for en offentlig visning, organiseret af Le Bicolore, og kunstnerne vil desuden skulle deltage i offentlige events i henholdsvis Frankrig og Danmark.
Navnet Aurora er det engelske ord for ”nordlys” og refererer til, at residencyprogrammet er for kunstnere, bosat i Norden, det vil sige i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Grønland, Færøerne, Åland og Lapland.
Formålet med Aurora Residency er at fremme nordiske kunstneres karrierer og muligheder for at opnå synlighed og udvide internationale netværk. Aurora Residency er desuden et bæredygtigt projekt, der har til formål kontinuerligt at eksperimentere med social og miljømæssig bevidsthed i residency- og udstillingspraksis.
OPEN CALLS
Der er intet aktuelt Open Call for dette program.
Du kan finde det tidligere open call her.
Næste open call offentliggøres:
mandag den 17. februar 2025
Deadline for ansøgning:
søndag den 16. marts kl. 23.59
MERE OM AURORA RESIDENCY OG DEN BÆREDYGTIGE PROFIL
Aurora Residency 2024 er første residency i samarbejdet mellem AHC, Le Bicolore og Fondation Fiminco. Når dette første program er afviklet, vil der blive indsamlet feedback fra de deltagende kunstnere, kurator og projektpartnere for at fremme diskussionen om, hvordan programmet kan udvikle sig og fortsætte, og hvordan der kan arbejdes videre med den sociale og miljømæssige bæredygtighedsstrategi.
Det er forhåbningen, at dette første residency kan indlede et langsigtet samarbejde mellem projektpartnerne og give mulighed for, at flere kunstnere og kuratorer kan deltage i programmet gennem open calls, og at franske kunstnere også kan få muligheden for et residency i Danmark og arbejde med danske kuratorer.
Endelig er Aurora Residency tænkt som et eksperiment i bæredygtig residencypraksis. Miljøbevidsthed er således et centralt aspekt af projektet, der gennemsyrer programmet. Denne forpligtelse udmønter sig ikke kun i implementeringen af miljøvenlige begrænsninger, men også i måling af residenciets fodaftryk for i fremtiden at skabe forbedringer og inkorporering af bæredygtighed i formidlingsprogrammet.
Lige nu kan man søge om en plads i programmet. Deadline er mandag den 15. april kl. 12.00 (CET).