Menu
Søg

Tre kunstnere udvalgt til Art Hubs residency i efteråret 2021

To gange om året kan kunstnere fra både Danmark og udlandet søge om at komme i residency hos Art Hub Copenhagen. Fra august 2021 bliver det Gro Sarauw (DK), Adam Khalil (US) og Thuy-Han Nguyen-Chi (DE), der indtager faciliteterne på Halmtorvet i København.

1 / 3

Gro Sarauw: The Small Bang, 2019, installationsview, Surdez Aps Contemporary Art Platform, København, 2019. Foto: Kevin Malcolm. Courtesy: Kunstneren og Surdez ApS, DK.

2 / 3

Thuy-Han Nguyen-Chi. Courtesy: Kunstneren og Hoang-Son Doan. Foto: Hoang-Son Doan

3 / 3

Adam Khalil & Bayley Sweitzer: Empty Metal, 2018, still. Courtesy: Kunstnerne

De tre kunstnere er udvalgt på baggrund af et open call af en jury bestående af Awa Konaté (kurator, forsker og stifter/direktør af Culture Art Society), Stefanie Hessler (kurator, skribent og direktør af Kunsthall Trondheim, Norge) og Mette Woller (kurator).

Adam Khalil, Gro Sarauw og Thuy-Han Nguyen-Chi rykker ind hos Art Hub i starten af august. Deres residency løber frem til årets udgang og indebærer ud over en atelierplads i Art Hubs lokaler på Halmtorvet i København også et udviklingsprogram med fokus på netværksdannelse, fordybelse, produktion og formidling, samt mulighed for et kortere arbejdsophold på Statens Værksteder for Kunst m.m.

”I Art Hub er vi investeret i at hjælpe den del af kunstscenen, der er på vej. Det handler ikke nødvendigvis om alder, men om at være et sted i sin praksis, hvor et residency kan gøre en forskel i forhold til en ny udvikling. Derfor er et residency hos os også andet og mere end en atelierplads. Her bliver kunstnerne også tilbudt et individuelt tilrettelagt udviklingsforløb, der alt efter den enkelte kunstners praksis kan fokusere på for eksempel specifik research, produktion, netværksdannelse, formidling eller noget helt femte,” siger Jacob Fabricius, direktør for Art Hub.

Siden februar har kunstnerne Steffen Jørgensen, Mia Edelgart og Kasper Hesselbjerg været i residency hos Art Hub. Deres forløb stopper ved udgangen af juni 2021.

Se alle tidligere residenter her.

OM ART HUB RESIDENCY

Art Hub Residency er for kunstnere, som befinder sig på et stadie, hvor deres praksis har en vis tyngde og aktivitet, men hvor residencyprogrammet vil kunne hjælpe med at udbrede og i endnu højere grad etablere kunstnerens praksis på nationalt og internationalt plan.

Programmet er både for nyuddannede kunstnere og for kunstnere, hvor det på anden vis vurderes, at residencyprogrammet vil kunne få dem i nye, udviklende retninger. Alder har ingen betydning.

Art Hub Residency består af et atelier, løn, et produktionsbudget og et omfattende karriereudviklingsprogram. Der indkaldes via Open Call to gange om året. Næste Open Call vil være i efteråret 2021.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12