Menu

Views Navigation

Event Views Navigation

Calendar of Events

M man

Ti tirs

O ons

To tors

F fre

L lør

S søn

31

01

02

03

04

05

06

07

10

11

12

13

14

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

28

29

01

02

03

04

SIIKU

Views Navigation

Event Views Navigation

Today

Off Piste

Workshop: Sissel Marie Tonn: Contamination as Collaboration

27. juni 2021, 10:30–15:30, Halmtorvet 27, 1700 København V

Sammen med Faculty of Senses inviterer Art Hub til workshoppen Contamination as Collaboration med kunstner Sissel Marie Tonn (DK/NL).

I workshoppen vil Sissel Marie Tonn introducere deltagerne til sin kunstneriske praksis og facilitere en kollektiv proces, hvor deltagerne selv skal skabe stedsspecifikke science fiction-fortællinger ved hjælp af appen Echoes, der via GPS kan udforme audioguides til det område, man befinder sig i.

I sin kunstneriske praksis er Sissel Marie Tonn optaget af spørgsmålet om, hvordan vi opfatter skelet mellem vores kroppe og omverden. Den menneskelige krop er i konstant udvikling gennem gensidig forurening eller interaktion med sine omgivelser.

Med tanke på de flydende grænser mellem vores kroppe og omgivelser bliver deltagerne i workshoppen opfordret til at skabe stedsspecifikke fortællinger i området omkring Art Hub. De fortællinger, der skabes under workshoppen, omdannes til lydfiler, der bliver uploadet til Echoes via deltagernes telefoner. Fortællingerne indgår i appens open source-univers, så andre brugere af appen efterfølgende vil få adgang til fortællingerne og bruge dem som audioguides i området.

Du kan læse mere om Sissels brug af Echoes i sin praksis her.

*Workshoppens titel er et citat fra The Mushroom at the End of the World: On the Possibility of Life in Capitalists Ruins (2015) af antropolog Anna Tsing.

~

Antal deltagere: max 20

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
Tilmelding skal ske senest torsdag den 24. juni kl. 12.00.

Workshoppen foregår på engelsk.

Workshoppen henvender sig til deltagere, der er interesseret i science fiction-fortællinger, stedsspecifik kunst og/eller lydkunst. Alle deltagere modtager en introduktion til Echoes inden selve workshoppen. Det forventes, at alle deltagere downloader Echoes til deres telefoner og medbringer en bærbar computer.

Alle gældende restriktioner i forhold til Covid-19 overholdes til arrangementet. Man skal kunne fremvise et gyldigt coronapas ved ankomst. Vi opfordrer desuden til, at alle overholder de gældende retningslinjer for afstand, håndhygiejne m.m.

Før selve workshoppen er det den 11. juni også muligt at deltage i en kollektiv læsning af Anna Tsings bog, der har givet titel til workshoppen. Læs mere om det arrangement her.

Det er ikke nødvendigt at deltage i læsningen for at deltage i workshoppen.

~

Workshoppen er en del af Art Hubs Off Piste program, der afprøver og udvikler nye tværgående samarbejder.

Art Hub er dedikeret til at skabe nye samarbejder og til at bringe kunstnere, kuratorer, forfattere, forskere, virksomheder, institutioner og offentlighed sammen i møder med samtidskunsten. Det sker igennem vores faste programmer, men også via enkeltstående arrangementer, som Art Hub indimellem huser i samarbejde med eksterne parter.

Disse enkeltstående events ud- og afvikles under programtitlen Off Piste, og de har alle det tilfælles, at de bidrager til Art Hubs overordnede vision om at udvide samtalen om kunstnerisk praksis.

OM SISSEL MARIE TONN
Sissel Marie Tonn er en dansk kunstner med base i Haag. I sin praksis fokuserer hun på grænsen mellem krop og miljø Hun er interesseret i de situationer, sanseoplevelser og intra-aktioner hvor disse (forestillede) grænser udviskes eller opfattes som mere porøse. Hendes kunstneriske forskning resulterer ofte i sensoriske installationer og genstande, der inviterer publikum til at deltage aktivt i værkerne.

Tonn modtog i 2016 Theodora Niemeijer-prisen, der gives til nye kvindelige kunstnere. Dette resulterede i hende første soloudstilling på Eye i Van Abbemuseet i Eindhoven. I 2017-2018 var hun resident hos Jan van Eyck Akademiet i Maastricht. I 2019 modtog hun en talentudviklingsstipendiat fra Stimuleringsfonds NL, og i 2020 modtog hun sammen med Heather Leslie og Juan J. Garcia Vallejo BAD Award for deres fællesprojekt Becoming A Sentinel Species.

Hendes værker har blandt andet været vist på Istanbul Design Biennial (2018), Ballroom Marfa (2018) og Kikk Festival i Namur (2019).

OM FACULTY OF SENSES
Faculty of Senses (FoS) er et kunstnerdrevet initiativ, der udforsker nye tværsensoriske kunstformer gennem forskning, offentlige arrangementer, workshops og performances.

FoS fokuserer på sanserne og de eksterne og interne elementer i vores kroppe, vi bruger til at opfatte og interagere med verden.

FoS udvikler offentlige platforme, hvor kunstnere og kunstneriske forskere kan engagere sig i og reflektere over vores sanseapparat i en kulturhistorisk ramme.

FoS ønsker – gennem en “open source” inspireret model – at skabe et kreativt fællesskab med fokus på disse emner.

Art Hub : is an international art institution aimed at supporting the young contemporary art scene

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12