Rebecca Krasnik (DK)
Kunstner
Program
-
Summerworks (Jurymedlem, 2024)
-
Summerworks (Resident, 2022)
Rebecca Krasnik arbejder mellem fotografi og computergenereret billedsprog. Billederne placerer hun i kunstnerbøger og skulpturelle installationer som en kontrast til en kropslig oplevelse med digitale repræsentationer af tid og rum.
Med sit arbejde, der kombinerer ny computerteknologi og ældre grafiske teknikker, lader hun ekkoer fra fortiden kaste lys over, hvordan den teknologiske udvikling fortsætter med at ændre den måde, vi skaber og interagerer med billeder på i dag.
Krasnik er oprindeligt fra København og har en MFA fra School of Visual Arts i New York og en BA fra University of Westminster i London. Ud over sin kunstneriske praksis arbejder Rebecca Krasnik på kuratoriske projekter. Hun har været forperson for det kunstnerdrevne udstillingssted Bladr – en platform for kunstnerbøger (2020-2024), og i 2019 grundlagde hun kuratorprojektet Lazed Leaves, som placerer kunstværker i afslappede positioner på sofaer i folks hjem.