Menu
Søg

Tre nye kunstnere er udvalgt til Art Hubs residency forår 2021

1 / 3

Kasper Hesselbjerg: Affektion (Fluesvamp) og Hat, Hat, Basket, Hat, Basket. Foto: Kasper Hesselbjerg

2 / 3

Steffen Jørgensen & Will Benedict: The Restaurant: Season 2, 2020, video still. Foto: David Stjernholm og YEARS: I don’t want to live, I don’t want to die, 2019, SMK. Foto: Frida Gregersen

3 / 3

Mia Edelgart: Haunted Milk, 2019, video still.

Det er med stor glæde, at vi nu kan melde navne ud på de tre billedkunstnere, som skal være i residency hos Art Hub i foråret 2021.

Art Hubs jury, bestående af Toke Lykkeberg, Mette Woller og Lars Bang Larsen, har udvalgt tre nye kunstnere, som er Kasper Hesselbjerg, Mia Isabel Edelgart og Steffen Jørgensen.

Vi glæder os meget til at byde dem velkommen den 1. februar. I mellemtiden er her en kort introduktion af dem hver.

KASPER HESSELBJERG (1985) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2013. Hans kunstneriske praksis udfolder sig i krydsfeltet mellem skulptur, billede og tekst. Her afsøger han præmisserne for mødet med genstandene i vores hverdag, og hvordan vi sammen med dem kan skabe betydning.

MIA ISABEL EDELGART (1984) er ligeledes uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2012. Hun arbejder hovedsageligt med video og skulptur i skiftevis kollektive og singulære processer. Hendes værker udfoldes i led med længerevarende amatøristiske researchprocesser, og hun har blandt andet arbejdet med spørgsmål, der relaterer sig til reproduktivt arbejde, bestøvere, søvn og amning.

STEFFEN JØRGENSEN (1983) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2009 og Akademie der bildenden Künste Wien. Steffen Jørgensen arbejder i forskellige samarbejdskonstellationer, Senest med billedkunstner Will Benedict (US/FR) og som medlem af YEARS (DK). I den seneste tid er han begyndt sin egen praksis uden for de forskellige samarbejder; en praksis, der hovedsageligt består af video og installation.

AHC : gives time, space and voices to artistic experimentation

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12